Bagte quesadillas med oksekød

Bagte quesadillas med oksekød
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på bagte quesadillas med oksekød, cheddarost og lækre krydderier. En nem mexicansk ret med oksekød og ost.

Ingrediensliste

  • Quesadillas

  • 6 stk. tortillapandekager
  • 500 g. hakket oksekød
  • 250 g. cheddar
  • 30 g. jalapenos
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 4 spsk. salsa
  • 1 brev tacokrydderi
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Pico de gallo

  • 2 stk. tomat
  • 0,5 stk. rødløg
  • 0,25 bundt frisk koriander
  • salt/peber
  • Guacamole

  • 1,5 stk. avocado
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber
  • Andet

  • 100 g. creme fraiche
  • 0,5 bundt frisk koriander

Fremgangsmåde

Pico de gallo

  1. Skær tomater og rødløg i små tern. Hak frisk koriander fint. Bland det hele sammen i en skål og smag til med salt/peber.

Guacamole

  1. Halver avocadoerne og fjern stenene. Skrab avocado ud i en skål.
  2. Hak hvidløg fint eller pres i en hvidløgspresser.
  3. Mos avocado med hvidløg, creme fraiche og citronsaft. Smag til med salt og peber.

Quesadillas

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Varm en gryde op med smør eller olie.
  3. Tilsæt hakket oksekød til gryden og rør godt rundt. Lad kødet få farve over det hele. Kom herefter kødet over i en skål (dræn evt. fedt fra).
  4. Riv cheddarost på et rivejern med den grove side.
  5. I skålen blandes cheddarost med creme fraiche, salsa, hakkede jalapeños, stegt oksekød og et tacobrevkrydderi. Rør det hele godt sammen. Hvis den virker lidt for “tør”, så put lidt ekstra creme fraiche eller salsa i.
  6. Fordel fyldet på 6 tortillapandekager. Du skal kun putte fyld på halvdelen af pandekagen. Se evt.billeder længere nede. Buk den anden halvdel af pandekagen over og pensl med olie. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  8. Bag dine quesadillas i ca. 10-15 minutter, indtil de begynder at få lidt farve i kanterne og får en let gylden farve.
  9. Tag din bradepande ud af ovnen. Lad dine quesadillas køle en smule af, inden de deles på midten.
  10. Anret med pico de gallo, creme fraiche, guacamole og evt. frisk koriander.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Kerrygold

Opskrift på bagte quesadillas med oksekød

Her får du faktisk en opskrift fra vores helt nye kogebog Mummum Hverdagsfavoritter. I samarbejde med Kerrygold udlodder vi nemlig to eksemplarer af bogen samt en hel masse ost! Du kan deltage lige her. I den forbindelse deler vi også denne lækre opskrift fra bogen på bagte quesadillas med oksekød og cheddarost.

Det er en nem hverdagsret eller weekendret, som smager så lækkert. Samtidig er det super nemt at lave, da vi bager vores quesadillas. Så kan man nemlig lave mange på én gang i stedet for at skulle stege dem på panden. De er med oksekød, cheddarost og lækre krydderier. Vi serverer altid mexicansk med pico de gallo, guacamole og creme fraiche. Det fuldender lige retten!

LÆS OGSÅ: Hvidløgsstjerne

Bagte quesadillas med oksekød

Mexicanske pandekager med oksekød

Vi elsker de her bagte mexicanske pandekager! Det er en ret, som plejer at falde i god jord hos både store og små. Hvis de skal serveres for meget små børn, så ville vi dog udelade jalapenos, da de er ret stærke.

De kan dog også sagtens laves med kylling i stedet eller vegetariske, hvis man er mere til det. I stedet for oksekød kan du bruge noget køderstatning, kidneybønner eller sorte bønner. Det vil uden tvivl også smage rigtig godt.

Bagte quesadillas med oksekød

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

Skriv en kommentar