Pølsehorn – Tangzhong metoden

Verdens bedste pølsehorn – Tangzhong metoden
Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på vores lækre pølsehorn lavet ud fra Tangzhong metoden. Du får lækkert bagværk, som holder sig frisk et par dage længere end normalt bagværk. Pølsehorn, der ikke bliver tørre og som er gode til madpakken, både til voksne og børn.

Ingrediensliste

  • Jævning

  • 37,5 g. hvedemel
  • 187 g. vand
  • Dej

  • 275 g. vand
  • 1 dl. naturel yoghurt
  • 30 g. gær
  • 2 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 stk. æg
  • 100 g. smør
  • 712 g. hvedemel
  • 20 stk. pølser
  • 30 g. sesamfrø
  • Til pensling

  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Lav først jævningen af 37,5 g. hvedemel og 187 g. vand. Put det op i en lille gryde og pisk det sammen inden du tænder for varmen. Tænd for varmen og pisk jævnligt i gryden, indtil det begynder at tykne. Den skal varmes op til kogepunktet, så du får en konsistens, som minder om budding. Tag den herefter af varmen og lad den køle ned til stuetemperatur.
  2. I din røreskål vejes alle de resterende ingredienser op. Først tilsættes de resterende 275 g. vand, som skal være fingervarmt, hvor gær røres ud i. Herefter tilsættes natural yoghurt, salt, sukker, æg og de resterende 712 g. hvedemel. Tilsæt din jævning og begynd at ælte dejen med din dejkrog. Lad den ælte ved lav hastighed i ca. 3-4 minutter.
  3. Vej smør af og skær i mindre stykker. Smørret tilsættes.
  4. Lad nu din dej ælte ved medium hastighed, indtil den begynder at slippe kanterne. Det kan tage alt mellem 10-20 min. alt efter hvor god din røremaskine er. Når du kan lave glutentesten på den og den er godkendt, så er dejen færdig. Glutentesten laves ved at tage en lille klump dej, hvorefter du hiver dejen ud, så den danner et “vindue”. Hvis du kan hive dejen ud, uden at den går i stykker, så er din dej klar. Hvis den går i stykker, så skal den æltes lidt længere.
  5. Sæt dejen til hævning overdækket med et viskestykke i ca. en time eller indtil den er hævet til dobbelt størrelse.
  6. Del dejen i to. Put mel på bordet.
  7. Rul begge klumper dej ud i to STORE cirkler og skær dem ud i 10 lige store dele. Herefter putter du pølserne på og ruller dejen stramt rundt om pølserne.
  8. Gør 3 bageplader klar med bagepapir. Hvis du ikke vil have, at de vokser sammen, så kan du have 8 på hver bageplade.
  9. Tildæk pølsehornene med viskestykker og lad dem efterhæve i 30 min.
  10. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  11. Slå et æg sammen og pensl dine pølsehorn og drys evt. med sesamfrø.
  12. Bag dem i 12-15 min.
  13. Lad dem efterkøle på en bagerist.
Bedøm denne ret

Opskrift på pølsehorn ud fra tangzhong

Opskrift på de bedste pølsehorn lavet med Tangzhong metoden. Måske du allerede har prøvet opskriften på vores populære pølsehornDe er i sig selv allerede rigtig gode og man tænker nærmest om det er muligt at lave nogle pølsehorn, som er bedre end dem.

Hvis du derimod har prøvet Tangzhong metoden før, så ved du, at det giver dig bagværk, som holder sig frisk længe. Hvis du ikke har læst om metoden, så kan du læse om den lige her. Det giver bløde og lækre pølsehorn, som samtidig holder sig friske længere tid end normale pølsehorn. 

LÆS OGSÅ: Almindelige pølsehorn

Tricket bag bløde pølsehorn

Så når man kombinerer den bedste opskrift på pølsehorn og Tangzhong metoden, så får man altså verdens aller bedste pølsehorn. Som oven i købet også holder sig friske 3-4 dage. Det er pølsehorn, der ikke bliver tørre og som er svampede og luftige. Perfekte til madpakken eller som en let frokost.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej
    Vil hører om I har forsøgt at fryse de her pølsehorn og ved om de stadig er lækre og luftige efter en tur i fryseren?

    1. Hej Christina

      Det kan du sagtens. Bare lige lun dem kort, når de er tøet op, så bliver de super lækre 🙂

      Knus

  2. Vi elsker disse pølsehorn. Har lavet dem flere gange allerede. De er så bløde og lækre. Jeg laver en stor portion og fryser halvdelen til madpakker eller lange ture i bilen. Så gode! Mange tak for opskriften!

  3. super lækker pølsehorn, synes ikke det passe med for meget mel det skulle i, jeg har måtte plut en del mere mel i,

    1. Hej Camilla

      Dejen er mere våd end en normal pølsehornsdej. Den skal æltes godt, helst på maskine.
      Vi har dog erfaret, at der kan være forskel på hvilken mel man bruger, da proteinindholdet kan variere. Mængden kan derfor godt variere med +/- 50 g. Men det er ikke meningen, at der skal tilsættes en masse ekstra mel.

      Knus

    1. Verdens bedste pølsehorn!! De bedste jeg nogensinde har lavet og smagt, og det er min familie helt enige i 😀

  4. Jeg skal også tilsætte “meget” ekstra mel, i forhold til opskriften, ellers slipper min dej ikke. Gør jeg noget forkert?

  5. Hej!
    Som et par andre skriver, så virker det til, at der mangler mega meget mel i min dej også. Den er æltet i 30 minutter nu i røremaskine, og jeg kan slet ikke få lov til at lave glutentesten, da den er alt for våd.
    Jeg har tilsat 100g mere hvedemel, men den er stadig våd. Er selvfølgelig nødt til at tilføre mel nok, indtil den slipper og glutentesten kan udføres, men så følger jeg jo slet ikke opskriften. Hvad mon er gået galt?

    1. Hej Line,

      Fik du mon lavet din tangzhong rigtigt? Den blev tyk og fast? 🙂
      Tangzhong dej er overordnet mere våd end en alm. dej, men den skal ikke være så våd, at man ikke kan lave glutentesten.
      Hvilken hastighed ælter du ved? Man kan nemlig også ælte dejen for meget, så den ikke samler sig.

      Kh

  6. Det vand der skal bruges i i jævning og i dejen, står med gram angivet i starten og nede i beskrivelsen står det angivet i ml. Hvad skal man forholde sig til?

  7. Jeg har også problemer med melet, og der skal en del mere i, end der står. Jeg har også lavet den på min Kenwood røremaskinen og efter 30 min stadig for våd til at lave gluten-testen. Jeg lavede en rigtig god jævning, så det er heller ikke det. Jeg har brugt Remas økologiske hvedemel. Og jeg har nok puttet ca. 300 g mere mel i over flere gange. Æltet på de hastigheder, I anbefaler. Hvad gør jeg mon galt? Kh Lotte

    1. Hej Lotte,

      Vi har faktisk netop hørt den historie der flere gange. Og fællesnævneren for dem alle er, at der er brugt økologisk mel. Der må åbenbart være et eller andet ved økologisk mel, som gør, at der skal bruges lidt mere end hvis man bare bruger helt alm. hvedemel.. :/

      Kh

    1. Hej Lærke,

      Det kan man godt, men vi anbefaler, at man bruger en røremaskine. Dejen skal æltes rigtig godt og det kan være svært med håndkraft 🙂

      Kh

  8. Nu skriver i 20 pølser, snakker vi så almindelig pølse størrelse eller “halve” for opskriften lyder til 20stk men idag er der jo 2-3-4 forskellige størrelser pølser 😃

    1. Hej,

      Vi bruger kyllingepølser, som vi synes har den perfekte størrelse. Hvis det er “almindelige” pølser, så ville vi halvere dem og dermed kun bruge 10 hele 🙂

      Kh

Skriv en kommentar