Sunde pølsehorn med en masse grøntsager
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
25 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
En nem og mættende opskrift på sunde pølsehorn lavet på grøntsager som broccoli og gulerødder. De er også tilsat havregryn og æg, hvilket gør, at proteinindholdet er højt og de mætter også meget på grund af havregrynene. De er den perfekte sunde frokost og er også gode som en sund snack.
Ingrediensliste
- 200 g. gulerod
- 400 g. broccoli
- 4 stk. æg
- 1 tsk. bagepulver
- 30 g. sesamfrø
- 90 g. havregryn
- 1 tsk. salt
- 10 stk. kyllingepølser
Fremgangsmåde
- Start ovnen på 180 grader varmluft. Riv eller hak gulerødder og broccoli meget fint. Vi brugte en minihakker.
- Hæld det over i en skål og bland det med salt, æg og bagepulver.
- Blend nu havregryn til mel og tilsæt det og sesamfrø i skålen. Lad din dej stå og trække i 15 min, så sesamfrø og havregryn kan suge noget af væsken. Hvis dejen stadig er meget våd, tilsæt da lidt ekstra havregryn.
- Gør nu en bageplade beklædt med bagepapir klar. Put ”dej” rundt om pølserne og placer dem med et stykke mellemrum. Hvis du gør dine hænder våde, så er det lidt nemmere at forme dem. Et godt tip: læg en klump “dej” på bagepladen. Herefter placeres pølsen ovenpå og der lægges et “låg” af dej ovenpå pølsen igen.
- Drys evt. med lidt sesamfrø og/eller hørfrø på toppen.
- Bag dem i cirka 20-25 minutter, indtil de begynder at blive få lidt farve.
- Lad dem afkøle på en rist, så bunden ikke bliver blød. Server evt. med ketchup.
Opskrift på grøntsagspølsehorn
Opskrift på sunde, lækre og nemme grøntsagspølsehorn, som er fyldt med grøntsager og som mætter godt. De er perfekte som en del af en sund madpakke, frokost eller som aftensmad. De er lavet med broccoli, gulerødder og havregryn. Så det er ene gode og sunde sager, som passer godt ind i en sund livsstil.
LÆS OGSÅ: Sunde og grove pølsehorn med kerner
Pølsehorn lavet med gulerod og broccoli
De er som sagt lavet med grøntsager. Vi har brugt en kombination af gulerødder og broccoli, men du kan også sagtens bruge squash/zucchini eller blomkål. Hvis du bruger squash, så sørg blot for at dræne det rigtig godt inden det blandes i dejen. De er fyldt med fuldkorn fra havregryn, hvilket gør dem super sunde og at de mætter rigtig godt.
Pølsehorn lavet med bagepulver, der ikke skal hæve
Eftersom det ikke er de typiske pølsehorn, så skal denne pølsehornsdej heller ikke hæve på samme måde. De er lavet med bagepulver, hvilket gør, at man kan bage dem med det samme. At de ikke skal hæve gør også, at de er super nemme at lave, da dejen nemt røres sammen. De er også hurtige at lave, da det kun tager 40 minutter.
LÆS OGSÅ: Sunde sandwichbrød
Glutenfri pølsehorn
Den her pølsehornsdej er jo som sagt lavet uden hvedemel. I stedet er den lavet med grøntsager og havregryn. Havregryn er naturligt glutenfri, så pølsehornene er også glutenfri. Man siger dog, at der kan være en chance for gluten i havregryn, da de bliver produceret samme steder som hvedemel osv. Derfor, hvis de skal være 100% glutenfri, så kan du sagtens bruge glutenfri havregryn. Det ændrer ikke på smagen og det giver stadigvæk bløde, hjemmelavet, sunde, pølsehorn, som ikke bliver tørre.
Hvilke pølser bruger I til grøntsagspølsehorn?
Vi bliver ofte spurgt om hvilke pølser vi bruger. Vi bruger næsten altid kyllingepølserne fra Netto. De kan også købes i Fakta eller Aldi. De har den perfekte størrelse til pølsehorn og så smager de bedre end partypølser. Du kan også bruge wienerpølser, brunchpølser eller cocktailpølser, hvis du er mere til det.
LÆS OGSÅ: Proteinboller
Sund madpakke eller frokost
Vi har ofte de her grøntsagspølsehorn med i skole eller på arbejde. Det er nemlig en sund og mættende frokost. Og så er det jo en bonus, at man samtidig får en masse grøntsager ind. Vi kan i hvert fald personligt godt have svært ved at få grøntsager nok i løbet af dagen.
Kan de fryses? Og hvordan opbevares de bedst?
Hvordan er holdbarheden? Og skal de opbevares i køleskab? De kan sagtens fryses. Men ellers skal de bare opbevares i en pose eller lufttæt beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i 3-4 dage uden problemer. Så plejer vi lige at lune dem hurtigt i ovnen eller give dem en tur på brødristeren, så er de faktisk næsten som nybagte igen. Spis dem med lidt ketchup eller sennep, så har du en proteinrig og sund frokost.
Holdbarhed fryser
Hvis du vælger at fryse dem, så kan de holde sig ca. 1-2 måneder i fryseren. Når de tages op fra frost, så kan du varme dem direkte i ovn, men vi anbefaler at lade dem tø op 1 time eller 2 inden. Så skal de blot have 5-6 minutter ved 180 grader varmluft. De kan også varmes i mikroovn i ca. 3-4 minutter.
Hvor mange kalorier er der i grøntsagspølsehornene?
Der er 1614 kalorier i hele portionen. Så hvis du laver en portion på 10 stk. som vores opskrift er til, så er der 161,4 kalorier pr. stk. De er lav på kulhydrat og egner sig derfor også til keto, hvis man spiser efter det.
Vi elsker at udvikle opskrifter på sund mad, som er let at lave, da vi ved, at mange af jer som følger med, har en travl hverdag. De her består af simple ingredienser, som kan købes i ethvert supermarked. Det er et godt groft og sundt alternativ til almindelige pølsehorn.
Følg med på de sociale medier
Så følg med på vores Instagram, hvor vi lægger spændende og sunde opskrifter op. Både til den søde tand men også til en god og mættende madpakke.
Kommentarer
Hejsa – der står ikke hvor mange æg der skal i “dejen”. Jeg glæder mig til at prøve dem.
Hejsa
Vi har lige skiftet hjemmeside og skrevet alle opskrifter manuelt over. Derfor er der lidt småfejl hist og her 🙂 Det er rettet nu.
Knus
De ser lækre ud, men det er da lidt voldsomt at tænde ovnen 20 min før brødet skal ind. Trækketid 15 min plus bagetid 25 min plus lidt tilberedning kan vist også kun give mere end 35 min samlet 😉
Hej Jette
Du tænder bare ovnen, når du selv har lyst 🙂
Hej skal man også bruge stokken af broccolien😀
Hej Maria,
Det kan man sagtens 🙂 Så er der mindre madspild.
Knus
Hej ved i hvor mange kalorier pølsehornene indeholder?
Hej Signe,
Det har vi desværre ikke udregnet 🙂
Knus
Kan man bruge hørfrø, i stedet for sesamfrø?
Hej Søs,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Hej 🙂
Kan man bruge mandel mel i stedet for havregryn?
Maria
Hej Maria,
Det har vi desværre ikke erfaringer med, men umiddelbart burde du kun. Tænker blot, at mandelmel suger mere end havregryn, så prøv dig frem 🙂
Kh
Hej
Hvad vil I anbefale at bruge når man ikke kan tåle broccoli (og kål i det hele taget)?
Hanne
Hej Hanne,
Erstat med gulerødder eller squash 🙂
Kh
Sikke en god oplevelse! De smager virkelig dejligt og godt sundt alternativ ♥️💪🏻
Ved du hvor mange kcal der er I?
Hej Mie,
Desværre ikke. Vi håber, at vi snart kan få kalorieudregninger på vores opskrifter, men lige nu er tiden desværre ikke til det :/
Kh
Hejsa,
Jeg har lavet dem med kyllingepølser!
Hele portionen gav 1624 kalorier, så der vil være ca 162 kalorier per pølsehorn 🙂
Kh
Louise
Kan man evt brug broccoli fra frost.??? Optøet og vredet evt???
Ja, men sørg for at vride dem godt, da de godt kan være meget våde 🙂
Kh
Hej!
Først og fremmest, vildt lækre opskrifter i har 🙂
Jeg har desværre ikke mulighed for at lave dem på varmluft, ved i om resultatet bliver lige så godt med over og undervarme?
Kh
Hej Julie,
Du kan sagtens bruge alm. ovn. Bare 200 grader.
Kh
Kan man erstatte broccoli med blomkål ? 🙂
Hej,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Hvis dejen er meget våd efter de er bagt , har de så fået for lidt eller er de bare sådan ?
Hej,
De skulle ikke være våde efter de er bagt. Er de ordentligt bagt? Og måske du skulle have haft tilsat lidt flere havregryn, hvis dejen var meget våd, da du formede dem.
Kh