Banancookies

Banancookies
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hurtige banancookies. Udnyt en overmoden banan og lav disse cookies, som er en krydsning af kage og cookie.

Ingrediensliste

  • 40 g. havregryn
  • 175 g. hvedemel
  • 100 g. brun farin
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 0,5 knivspids salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 25 g. mørk chokolade
  • 25 g. lys chokolade
  • 1 stk. banan
  • 80 g. smør
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Tænd oven på 200 grader varmluft.
  2. Bland havregryn, hvedemel, vaniljesukker, salt og bagepulver i en skål.
  3. Tilføj brun farin, most banan, blødt smør og æg.
  4. Hak chokolade groft og vend det i dejen.
  5. Brug en spiseske til at placere dine banancookies på en beklædt bradepande. Vi fik  12 cookies ud af en portion.
  6. Bag i ovnen i cirka 10-15 minutter. Hold øje med dem efter 12 minutter, da der kan være så stor forskel på ovne.
  7. Tag dine cookies ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.
Bedøm denne ret

Opskrift på banancookies

Den perfekte opskrift, hvis du har en brun banan, som snart skal bruges. De fleste ingredienser til banancookies er tørvarer, som du måske allerede har i skuffen. Banancookies er perfekte som en lille snack eller til at tage med i madpakken. Vi har lavet tykke cookies, som minder om en krydsning mellem en cookie og en kage. Du kan også nemt flade dem mere ud inden de bages, hvis du ønsker dem mere som klassiske cookies. Det gør ikke noget, hvis din banan er blevet lidt for overmoden og har brune pletter, dette giver blot endnu mere smag og sødme til dine småkager.

De her cookies med banan er en virkelig fin måde at undgå madspild på. Det er så ofte, at man lige har en banan tilbage, som når at blive alt for brun inden den bliver spist. Så er det altså helt ideelt at bruge bananen til disse. Vi smider aldrig en godt moden banan ud. Den kan bruges til så mange lækre ting, eksempelvis også en klassisk banankage.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter med banan

Banancookies

Cookies med banan

Som sagt, så bliver de her cookies mere en slags kombi af en almindelig småkage og en kage. De bliver sprøde i kanterne og så blive de mere kage-agtige i midten. Det er den perfekte kombination, hvis du spørger os.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar