Tilmeld nyhedsbrev

Bananpandekager – Nemme og sunde pandekager

Bananpandekager – Nemme og sunde pandekager

Bananpandekager – Nemme og sunde pandekager

Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på lækre og sunde banankager uden mel og sukker, men med havregryn. De mætter godt og er perfekte som morgenmad eller som en nem sund snack.

Ingrediensliste

  • 1,5 banan
  • 2 æg (str. M/L)
  • 1 dl. havregryn
  • 1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde

1. Banan, æg, havregryn og bagepulver blendes sammen med en stavblender.
2. Lad dejen stå og trække i 10 minutter, så den får lov at samle sig. Det gør også, at den bliver lidt tykkere. Du kan tilsætte lidt kanel eller vaniljesukker/-pulver, hvis du ønsker det.
3. Lidt fedtstof varmes op på en pande ved middel varme. Herefter laves små pandekager. Steg ca. 40 sek. på hver side.
4. Læg på en tallerken, som de bliver færdige til. Dæk den evt til med staniol, så de holder varmen.
5. Serveres med det samme eller gemmes på køl.
6. De kan også sagtens fryses.

Bedøm denne ret

Bananpandekager – Nemme og sunde pandekager

De absolut bedste sunde bananpandekager uden sukker og mel, som er helt perfekte som morgenmad eller som en sund og nem snack.

De er lavet med havregryn, banan og æg, hvilket vil sige kun 3 ingredienser. Vi spiser dem ofte til morgenmad sammen med en klat skyr eller hytteost. De er så gode at starte dagen med, da de mætter godt og holder en mæt længe. Og hvem vil ikke starte dagen med pandekager.

De er perfekte, hvis man spiser efter sense principperne eller hvis man vil bruge dem til sin baby eller små børn. Et sundt og lækkert mellemmåltid.

Vi laver ofte en stor portion og så fryser vi dem ned. Så er de nemme at tage op om morgenen og så lige give dem en hurtig tur på brødristeren eller i mikroovnen. Det er altså bare nem morgenmad, især hvis man har travlt.

LÆS OGSÅ: Sunde bananmuffins 

Bananpandekager – Nemme og sunde pandekager

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven