Bananpandekager

Bananpandekager – Nemme og sunde pandekager

Bananpandekager

Opskrift til stk. Opskrift til 5 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på sunde, nemme og luftige bananpandekager på kun 3 ingredienser. Bananpandekager uden mel, mælk og sukker, som er lavet med havregryn i stedet. De mætter godt og er perfekte som morgenmad eller som en nem sund snack.

Ingrediensliste

  • 1,5 stk. banan
  • 2 stk. æg (str. M/L)
  • 1 dl. havregryn
  • 1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde

  1. Banan, æg, havregryn og bagepulver blendes sammen med en stavblender, i en blender, foodprocessor eller lignende.
  2. Lad dejen stå og trække i 10 minutter, så den får lov at samle sig. Det gør også, at den bliver lidt tykkere. Hvis den virker lidt for tynd, så kan du tilsætte lidt ekstra havregryn. Du kan også tilsætte lidt kanel eller vaniljepulver.
  3. Lidt fedtstof varmes op på en pande ved middel varme. Herefter laves små pandekager. Steg ca. 40-60 sek. på hver side.
  4. Som pandekagerne bliver færdige, så lægges de på en tallerken.
  5. Dæk den evt til med staniol, så de holder varmen.
  6. Serveres med det samme, gemmes på køl eller fryses ned.

Bedøm denne ret

Opskrift på bananpandekager

Her får du en nem opskrift på sunde, nemme og luftige bananpandekager uden mælk, sukker og mel, som er helt perfekte til morgenmad eller som en sund og nem snack. De er lavet med havregryn, banan og æg, hvilket vil sige kun 3 ingredienser. Vi spiser dem ofte til morgenmad sammen med en klat skyr eller hytteost. De er så gode at starte dagen med, da de mætter godt og holder en mæt længe. Og hvem vil ikke starte dagen med pandekager.

LÆS OGSÅ: Sunde bananmuffins 

Opskrift på bananpandekager

Bananpandekager uden mel

De her lækre og luftige bananpandekager er lavet uden mel, men er i stedet lavet med havregryn. Det gør, at pandekagerne mætter rigtig godt og så er de også ideelle til dig, som gerne vil undgå hvedemel. Og selvom, at pandekagerne er lavet uden hvedemel, så bliver de stadig super lækre og svampede. De er også perfekte, hvis man spiser efter sense principperne eller hvis man vil bruge dem til sin baby eller små børn. Et sundt og lækkert mellemmåltid.

Sunde bananpandekager

De her sunde bananpandekager uden mel, mælk og hvedemel er, som sagt, gode til morgenmad, men de er også perfekte som en lækker og sund snack til aften. Derfor laver vi ofte en stor portion og så fryser vi dem ned. Så er de nemme at tage op om morgenen  eller om aftenen og så lige give dem en hurtig tur på brødristeren eller i mikroovnen.

Sunde snacks til madpakken

Hvis du har børn eller hvis du bare selv mangler en god idé til en sund snack til madpakken, så er de her sunde pandekager altså også geniale. De er nemlig også rigtig fine, selvom de er kolde.  Og hvis du så har mulighed for at lune dem hurtigt, så er det jo blot et plus. Hvis du mangler flere gode idéer til sunde snacks og desserter, så kan vi også anbefale disse lækre og nemme dadelkugler, som smager af romkugler. 

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag