Bastogne kiks

Opskrift på Bastogne kiks
Opskrift til stk. Opskrift til 30 stk.

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmebagte bastogne kiks. Lækre og sprøde småkager med kanel, som du kan nyde til eftermiddagskaffen eller aftenskaffen.

Ingrediensliste

  • 200 g. brun farin
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • 60 g. lys sirup
  • 100 g. smør
  • 1 æg
  • 250 g. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. I en skål røres brun farin, krydderier, sirup, citronsaft, natron, smør og æg sammen.
  2. Tilsæt hvedemel og rør godt i dejen.
  3. Lad dejen hvile på køl i en time.
  4. Opvarm ovnen til 175 grader varmluft.
  5. Del nu dejen i 3 lige store dele.
  6. Rul dem ud til lange pølser på cirka 1,5-2 cm. i diameter.
  7. Kør en kagerulle på den lange pølse og rul, så de bliver 0,5-1 cm flade. Del i 10 stykker og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  8. Fortsæt med den resterende dej.
  9. Brug nu skaftet på en gaffel til at trykke streger i kiksene.
  10. Bag dem i 12-14 minutter og lad dem afkøle.
Bedøm denne ret

Opskrift på Bastogne kiks

Lav en portion hjemmebagte Bastogne kiks og lad duften af kanel og andre lækre krydderier brede sig i hjemmet. Det er faktisk slet ikke så svært at lave bastognekiks selv! Det er den ultimative kaffekiks og så er der altså bare noget hyggeligt over at lave dem helt selv. Det er en kiks, som er godt sprød og som har en tilpas mængde af kanel, hvilket gør den helt ideel til kaffen. Men lad os lige høre – er du typen som spiser kiksen ved siden af eller som dypper den i din kaffe? Vi er helt klart typerne, som blot nyder den ved siden af, men vi kan fornemme, at der er delte meninger om hvordan de lækre bastognekiks skal spises.

Vi bager altid en stor portion og så opbevarer vi dem blot i småkagerdåser et tørt sted. Så kan de holde sig i flere måneder og du kan nemt byde gæster, venner og familie på hjemmebagte kiks til kaffen. Det er altså lidt mere spændende end sådan nogle kedelige kiks fra supermarkedet.

LÆS OGSÅ: Den bedste banankage

Opskrift på Bastogne kiks

Småkager med kanel

Det er én af de absolut bedste smaet også laves med brun farin og sirup. Du kan servere de sprøde småkager, som de er eller så kan du også trylle dem om til en lækker Bastogne kage med creme og bær. Det er simpelthen også bare en god måde at udnytte de kanelsmåkagerne på. Det er simpelthen nogle småkager, som du er nødt til at prøve at bage!

Opskrift på Bastogne kiks

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hejsa 🙂 Hvordan får I kiksene til at blive tykke og sprøde? Mine falder sammen og bliver mere “shewy” 😛

Skriv en kommentar