Bedstefars skæg med rabarber

Bedstefars skæg med rabarber
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem og skøn opskrift på en klassiker, nemlig bedstefars skæg. Denne er med rabarberkompot, som gør den perfekt som en skøn sommerkage.

Ingrediensliste

  • Kagebund

  • 150 g. smør
  • 200 g. sukker
  • 3 stk. æggeblomme
  • 1,5 dl. mælk
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 215 g. hvedemel
  • Rabarberkompot

  • 300 g. rabarber
  • 85 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • Marengslåg

  • 3 stk. æggehvide
  • 185 g. sukker
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Rabarberkompot

  1. Rens rabarber. Skær i stykker af 1 cm. Put dem op i en gryde. Tilsæt sukker og vaniljesukker.
  2. Kog ved svag varme i ca. 10-15 minutter. Hvis den koger tør, så tilsæt lidt vand.
  3. Lad kompotten afkøle.

Bund og marengslåg

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Tænd ovnen på 190 grader alm. ovn.
  2. Pisk smør, vaniljesukker og sukker godt sammen.
  3. Tilsæt herefter æggeblommer, bagepulver, mælk og hvedemel og pisk det hele til en ensartet masse.
  4. Smør en springform (Ø22) med lidt fedtstof og beklæd bunden med bagepapir.
  5. Hæld dejen over i springformen. Bag kagen på anden nederste rille i ca. 30 minutter. Tjek med en kødnål, grillspyd eller strikkepind om kagen er færdig.
  6. Tag den ud af ovnen.
  7. Fordel rabarberkompot ovenpå.
  8. Pisk æggehvider stive med en elpisker og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk indtil du får en sej marengs, som stadig står, når man vender skålen på hovedet. Fordel marengs ovenpå rabarberkompotten. Bag kagen i yderligere 15 minutter.
  9. Tag den ud og lad den køle helt af. Skær med en kniv rundt langs kanten inden formen løsnes.

Opskrift på bedstefars skæg med rabarber

Nem opskrift på bedstefars skæg kage med rabarber. En skøn og nem sommerkage, som er perfekt til lune sommeraftener. Udnyt rabarbersæsonen og køb friske, danske rabarber. Vi er så heldige, at vi har et kæmpe rabarberbed, som er begyndt at levere masser af rabarber. Det udnyttes til en kage som denne, men også til saft, kompot og meget mere. Vi elsker rabarber, da man kan lave så mange lækre sager med dem. Desuden elsker vi den syrlighed, som de kan bidrage med i kager og desserter. Og netop den syrlighed giver de også til Bedstefars skæg kagen.

LÆS OGSÅ: Den bedste jordbærtærte

Bedstefars skæg med rabarber

Rabarberkage med marengs

Det er en god og nem rabarberkage med marengs. En nem vaniljekage i bunden, så et lag af rabarber og til sidst marengslåg. Kombinationen af den søde kage og den søde marengs sammen med den syrlige rabarber spiller helt fantastisk sammen. Det giver altså en herlig sommerkage, som vi kun kan anbefale dig at prøve.

Kan jeg udelade rabarberkompotten?

Du kan sagtens udelade rabarberkompotten, hvis du bare vil have en helt almindelig bedstefars skæg kage. Du kan også lave den med en anden slags kompot. Bærkompot, eksempelvis brombærkompot, blåbærkompot eller hindbærkompot smager også super skønt i kagen. Vi synes det at have et lag af noget syrligt giver sådan en god balance i kagen, da marengs og kagebunden er meget søde. Så det giver et godt modspil, at der lige er et strejf af syrlighed i midten. Det binder efter vores mening hele kagen sammen.

Kan jeg lave kagen i en bradepande?

Ja, du kan sagtens lave kagen i en bradepande. Hvis du vil lave den i en stor bradepande, som normalt passer til en normal ovn, så skal opskriften nok ganges med 3.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

  1. Bunden bliver ikke tør når den skal have så længe i ovnen og være færdigbagt også derefter have yderligere 15 min med marengs på?

  2. Hej Mummum!
    Vil jeg kunne bage bunden dagen før og så blot putte kompot og maregns på dagen efter og dernæst i ovnen? 🙂

    1. Hej Katrina,

      Vi har desværre ikke prøvet det. Vi ville være lidt nervøse for om bunden vil tage skade af det <3

      Kh

  3. Husk at piskeris skal være fuldstændig rene når æggehvider piskes ellers bliver de ikke stive, uanset for længe man pisker 😂😂

  4. Hej
    Bruger du/I pasteuriseret æggeblommer og æggehvider eller bare alm æg, hvor blomme og æggehvider bliver delt fra hinanden?
    Ville man kunne lave selve kagen dagen før og så komme kompot og marengs på dagen efter og bage den færdig i de 15 min?

    Mvh Tanja

    1. hej Tanja,

      Vi bruger alm. æg, som vi deler 🙂
      Det har vi faktisk ikke forsøgt os med, men tænker godt, at du kan.

      Kh

  5. Hej!

    Når kagen er taget ud af ovnen første gang, skal den så køles lidt af inden man putter kompot og marengs på? Eller skal det bare på med det samme og så i ovnen igen i 15 min?

    Tak!

    1. Hej Amalie,

      Kagen skal gerne være nogenlunde færdigbagt, når du tager den ud. Derfor putter du bare kompot og marengs på og så direkte ind i ovnen igen. HVis den ikke er bagt nok, når den tages ud første gang, så vil det hele falde sammen, så sørg lige for at mærke på overfladen om den virker helt flydende. HVis den gør det, så skal den lige have lidt længere i ovnen inden resten kommes på 🙂

      Knus

  6. Hvis jeg laver den dagen i forvejen – så går jeg ud fra den ikke skal opbevares på køl? Der er noget med marengs og køleskab?

  7. Jeg prøvede at piske sukker og æggehvider sejt, men uden succes. Den blev blot klisteret og sukkeret blev ikke opløst.
    Hvordan får I den så fin som på billedet?
    Vh Henriette