Boller i karry

boller i karry
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en klassisk omgang boller i karry med ris. Boller i karry er nem hverdagsmad med svinekød, som også er børnevenlig.

Ingrediensliste

  • Kødboller

  • 500 g. hakket svinekød
  • 1 stk. æg
  • 1 dl. havregryn
  • 1 stk. løg
  • salt/peber
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 dl. mælk
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • Sauce

  • 40 g. smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 4 tsk. karry
  • 4 dl. mælk
  • salt/peber
  • 1 dl. madlavningsfløde

Fremgangsmåde

  1. Kødboller laves. Løg og hvidløg hakkes fint. Alle ingredienser (undtagen bouillonterning) blandes sammen til en ensartet fars. Hvis farsen er for tynd, så tilsættes lidt ekstra havregryn. Hvis den er for tør, så tilsættes lidt ekstra vand.
  2. En gryde med vand og en hønseboullionterning bringes i kog.
  3. Der formes små kødboller af farsen. Der koges 8-10 stk. af gangen (alt afhængig af størrelsen på din gryde) ved at sænke kødbollerne ned i vandet. Kødbollerne flyder op til overfladen når de er ved at være færdige, men tjek lige en enkelt ved at skære den over, inden du tager dem op.
  4. De færdige kødboller placeres i en skål eller på en tallerken og overdækkes evt. med et viskestykke, film etc. indtil de skal bruges igen. Gem bouillonvandet fra bollerne.
  5. Saucen laves. I en gryde tilsættes smør, hvorefter karry tilsættes, da det skal “brændes” en smule af.
  6. Kog ris efter pakkens anvisning.
  7. Tilsæt hvedemel og rør godt. Herefter røres mælk og madlavningsfløde i. Rør godt så saucen bliver uden klumper. Tilsæt bouillonvand fra gryden, hvor bollerne har kogt, og tilsæt indtil du har den ønskede tykkelse.
  8. Smag til med salt og peber. Tilsæt bollerne i saucen.
  9. Server med ris.
Bedøm denne ret

Opskrift på boller i karry

Her får du opskriften på en klassisk, gammeldags boller i karry med svinekød. En virkelig lækker ret, som vi har fået så mange gange i løbet af barndommen. Det her er den helt klassiske, hvor man laver en opbagt sauce og kødbollerne bliver kogt. Man kan også tilsætte lidt revet æble til saucen, men den her har vi holdt helt klassisk.

Server din boller i karry med kogte ris og evt. tilbehør i form af rosiner, bananer, kokos, hvis du serverer det som en slags ristaffel.

boller i karry

Nem boller i karry

Den her opskrift er super nem og simpel. Den består jo som sagt af kødboller lavet på svinekød. Her rører vi en fars med hvidløg og løg. Selve bollerne bliver kogt i bouillonvand. Det synes vi nemlig giver masser af smag til bollerne fremfor hvis man blot kogte dem i almindelig vand. Bouillonvandet bliver også brugt til selve saucen, hvor den også giver god smag.

Kan jeg bruge kylling i stedet?

Du kan også sagtens lave kødbollerne med hakket kyllingekød, hvis du er mere til det eller gerne vil have en sundere udgave.

Hvis du gerne vil prøve en sundere udgave af hele retten, så har vi også en lækker og nem opskrift på sund boller i karry, hvor saucen er lavet på grøntsager. Den er super god og er en kæmpe favorit blandt børn også!

Denne lækre karryret er bare altid en nem og sikker vinder, når det gælder hverdagsmad. Det kan hurtigt laves og består ikke af mange ingredienser. Vi plejer næsten altid at servere en salat til eller toppings, så man laver det som ristaffel.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. I skulle prøve at koge bollerne direkte i karry sovsen, det bliver også mega lækkert at kødet giver masser smag til sovsen og omvendt ?

    1. Hej,

      Tag en stor del af vandet fra og så tilsæt gradvist. Så kan du nemmere styre tykkelsen 😀

      Kh

Skriv en kommentar