Bradepandekage med marcipan og bær Bradepandekage med marcipan og bær Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 30 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 45 minutter Samlet tid 1 time og 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på den bedste bradepandekage med marcipan og bær. En god og nem kage til mange og en rigtig luksus bradepandekage. Ingrediensliste Mazarinbund 500 g. smør 500 g. marcipan 400 g. sukker 4 tsk. vaniljesukker 8 stk. æg 150 g. hvedemel Bærskum 225 g. frosne blåbær 225 g. frosne skovbær 50 g. sukker 1 liter piskefløde 4 spsk. flormelis Fremgangsmåde Mazarinbund Tænd ovnen på 165 grader varmluft. Smelt smørret ved lav varme eller i mikroovnen. Smuldr marcipan i mindre stykker og kom det i en røreskål med sukker og vaniljesukker. Pisk det sammen med en elpisker. Tilsæt æggene et ad gangen, imens der piskes. Pisk det godt sammen, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 3-4 minutter. Tilsæt herefter hvedemel og smeltet smør. Rør det kun sammen til, at der akkurat ikke er klumper. Kom bagepapir i en stor bradepande. Vi brugte en dyb bradepande (den, som hører med til ovnen). Hæld dejen i formen. Bag den i midten af ovnen i ca. 25-40 minutter. Hold øje med den efter 25 minutter, da der kan være stor forskel på ovne. Den skal føles fast, men ikke helt gennembagt. Du kan teste om den er færdig ved at stikke en kødnål i kagen. Hvis den kommer op uden ubagt dej, så er den færdig. Tag kagen ud. Lad bunden køle helt af. Bærskum og pynt Blandede bær og sukker koges let op i en gryde. Bærrene moses en anelse sammen. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter, så noget af væsken kan fordampe. Kom det igennem en juicer (vi brugte tilbehøret til KitchenAid røremaskinen) eller brug en blender. Bærkompotten sættes på køl og køler helt af. Sæt den evt. i fryseren, hvis det skal gå hurtigt. Piskefløde og flormelis piskes til en fast flødeskum. Vend lidt af bærkompotten i ad gangen. Hvis din bærkompot har meget saft, så undgå at tage alt for meget af det med, da det vil resultere i en rigtig tynd bærskum. Pynt kagen med din bærskum og masser af friske bær. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med KitchenAid Opskrift på bradepandekage med marcipan og bær I er vilde med store bradepandekager, så derfor har vi i samarbejde med KitchenAid lavet den her store bradepandekage med marcipan og bær. Vi forsøger lige at suge det sidste ud af sommeren og det gør vi med denne luksus bradepandekage med sensommerens bedste bær. Det er en saftig mazarinbund, som bliver toppet med bærskum, som laves på blåbær og forskellige skovbær. Og så toppes den selvfølgelig med masser af friske bær som blåbær, hindbær og brombær. Skal du holde stor fest, eksempelvis en fødselsdag eller anden fejring, så er sådan en kage her genial. Den er nem at lave og man kan også sagtens lave bunden i forvejen. Når vi laver store bradepandekager og generelt store portioner, så bruger vi vores KitchenAid røremaskine, som kan rumme hele 6,6 liter og som har en robust løftearmskonstruktion. Vi skal lige love for, at den har været i sving over sommeren til lækre sommerkager og nu her, hvor hverdagen starter igen. Der kan altså laves dej til mange pølsehorn i den her røremaskine og uden man skal holde tungen lige i munden for, at der ikke kommer mel udover det hele. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på nemme bradepandekager Luksus bradepandekage Det er en rigtig luksus bradepandekage med marcipan og masser af bær. Vi spurgte hvad I gerne ville se mere af og mange af jer svarede, at I ville se flere af de store bradepandekager. Vi forstår det godt, for de er altså også geniale til større arrangementer eller som kollegakage og lignende. Den her luksus bradepandekage, som vi kalder den, er SÅ god. En saftig mazarinbund lavet med marcipan, som toppes med den friske bærskum. Bærskummen er lavet på en bærcoulis, som laves på frosne blåbær og blandede skovbær. Vi gav lige bærrene et hurtigt opkog og så kom vi dem ellers direkte i juiceren fra KitchenAid. Det er noget af det tilbehør, som man kan tilkøbe til røremaskinerne og dét er bare smart. Du kan se alt tilbehøret her. Vi har også pastamaskinen og snitte/rivejernet. Det er bare smart, at man kan sætte det på sin røremaskine. Så får man flere maskiner i én og det fylder ikke ligeså meget, som hvis man skulle have en seperat pastamaskine og en foodprocessor til at snitte og rive på. Hvilken KitchenAid røremaskine skal jeg vælge? KitchenAid har både en mellem og en stor røremaskine. Vi har sådan set begge maskiner, da den store er god til store portioner og har 1,5 mere kraft end den mindre røremaskine. Den store her er god til at ælte dej. Især hvis det er en våd dej, som skal æltes godt. Vi bruger den til store portioner af pølsehornsdej, almindelige boller til fryseren, pizzadej osv. Når vi bager, så er det gerne i store portioner og så fryser vi det bare ned. Den mellem KitchenAid røremaskine er derimod god til hverdagsmadlavningen. Til en mindre portion boller, til at røre fars i, til mindre kager osv. Så begge maskiner er altså guld værd. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hejsa, Kan man evt lave bærkompotten i dag, og så lave selve bærskummen i morgen tidlig ? 😊 Mvh Sjanne Svar