Brioche burgerboller Hjemmelavede briocheboller Opskrift til 10203040 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 1 time og 30 minutter Samlet tid 1 time og 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på de lækreste, smørbagte briocheboller. Så lækre til hjemmelavet burger, især med pulled pork og coleslaw i. Ingrediensliste 30 g. gær 2 dl. sødmælk 1 dl. vand 100 g. smør 1 stk. æg 1 spsk. sukker 1,5 tsk. salt 500 g. hvedemel Fremgangsmåde Smør smeltes over lav varme. Herefter tilsættes vand og sødmælk. Hele blandingen hældes over i en skål eller over i din røremaskine. Det må max have en temperatur på 37 grader (lillefingervarmt), ellers dør gæren. Gær tilsættes og det hele røres godt sammen. Sukker, æg og salt tilsættes. Melet kommes i lidt efter lidt og æltes godt sammen. Det er nemmest i en røremaskine. Dejen kan godt virke for våd, men lad dejen køre i røremaskinen ved mellem hastighed i cirka 5-7 min. I stedet for at sætte dejen til hævning, så formes de med det samme. Vej bollerne af til 100 g. stykket. Form til boller og placer på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem evt. lidt flade. Lad dem hæve i 1 time. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Rør ægget sammen 1 spsk. vand. Pensl forsigtigt bollerne. Bag bollerne midt i ovnen, én bageplade af gangen, i ca. 8-10 minutter (alt efter din ovns styrke). Lad bollerne afkøle på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Brioche burgerboller Brioche burgerboller skal der til, når den står på hjemmelavet burger. Smørbagt burgerbolle med masser af kærlighed. Vi elsker sådan en hjemmelavet burger med pulled pork, coleslaw og syltede rødløg. Det er bare snasket og lækker aftensmad. Og det er slet ikke svært at lave hjemmelavede brioche burgerbolle. De er fyldt med smør, hvilket gør dem utrolig svampede og saftige. Præcis som en god burgerbolle skal være! LÆS OGSÅ: Cheeseburger Her får du vores opskrift på en lækker brioche burgerbolle, som slår dem man kan købe. Der er nemlig flere butikker, som er begyndt at sælge briocheboller, men hvorfor ikke lave dem selv? Det er billigere, men kræver selvfølgelig lidt mere tid. Men det er det hele værd! Vi laver ofte en stor portion, hvor vi så fryser halvdelen ned. Så kan vi nemt få hjemmelavede boller en anden gang, hvor det gerne må være nem og hurtig aftensmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej ? Super lækre boller, vi fik dem som bruger til aftensmaden og det var et hit. ?? Når de hæver, hvordan dækker i dem til? Jeg kom husholdning film over og et viskestykke, men det endte med at sidde fast så de ikke en så fin overflade og mistet lidt af luften ? Svar
Hej, Hvordan former du bollerne? Synes min dej er meget våd og klistret, selvom jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke Svar
Hej Morten, Vi vender dejen ud på et meldrysset bord og kommer bare lidt mel på fingrene undervejs. Det er en lidt våd dej, men sådan får man også de mest saftige boller 🙂 Kh Svar