Brombærtrifli

Brombærtrifli
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Den bedste opskrift på brombærtrifli med brombærkompot, makroner og vaniljecreme. En nem efterårsdessert i glas, som er nem at lave.

Ingrediensliste

  • Brombærkompot

  • 400 g. brombær
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Vaniljecreme

  • 4 stk. æggeblomme
  • 3 tsk. majsstivelse
  • 3 dl. mælk
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 6 spsk. sukker
  • Andet

  • 100 g. makroner
  • 50 g. brombær

Fremgangsmåde

  1. Kom brombær og sukker i en gryde. Tænd for lav/medium varme og lad det simre til bærrene er helt bløde. Blend det kort med en stavblender eller mos dem med en gaffel. Sæt til side og lad det køle helt af.
  2. Lav nu vaniljecremen. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde.
  3. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk.
  4. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling.
  5. Gør glas klar.
  6. Kom kompot i bunden. Top herefter med knuste makroner og creme. Fortsæt med endnu et lag. Pynt med friske brombær på toppen.
Bedøm denne ret

Opskrift på brombærtrifli

Lav den smukkeste og lækreste brombærtrifli med alle efterårets lækre brombær. En trifli lavet med brombærkompot, knuste makroner og vaniljecreme. Det er simpelthen den bedste kombination og så er den samtidig så nem at lave. Sådan en trifli går man aldrig galt i byen med og så er det gode, at man nærmest ikke kan fejle med den. Det kræver nemlig ikke de store færdigheder i køkkenet og selve anretningen bliver nærmest kun pænere jo mere rodet den er.

Man kan lave trifli med stort set alle slags frugter. Det er en af vores absolutte yndlings desserter, da den simpelthen er så simpel at lave. Samtidig elsker vi at kombinere den lidt syrlige brombærkompot med de søde makroner og cremen. Det giver nemlig en dessert, som ikke er alt for sød på sød, hvilket vi godt kan lide.

LÆS OGSÅ: Flødebollekage

Brombærtrifli

Trifli med brombær og creme

Den her trifli er som sagt lavet med brombær og creme. Du kan dog også sagtens tilføje et lag flødeskum til den, hvis du også gerne vil have det. På samme måde kan du også bytte makronerne ud med noget andet knas. Det kunne være en hjemmelavet crumbledej eller en sprød nøddeblanding, som man hakker groft. Vi synes blot, at der skal være et sprødt og knasende element i en trifli også.

Vi laver altid vores trifli lige inden servering, så makronerne stadig er sprøde og ikke bliver alt for bløde. De kan dog sagtens laves en times tid inden servering. Ellers kan du også gøre alle elementerne klar på forhånd, så den blot hurtigt lige skal samles inden servering.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar