Tilmeld nyhedsbrev

Butterdejsstang med kylling og bacon

Butterdejsstang med kylling og bacon

Butterdejsstang med kylling og bacon

Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

45 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en nem butterdejsstang med fyld af kylling og bacon. Det er nem aftensmad eller frokost og så smager det bare super lækkert. Et tip, hvis man skal lave det til mange mennesker er, at lave fyldet og forme selve stangen og så fryse den ned. Så skal den bare tages op og bages på selve dagen, hvor den skal bruges. Den kan også sagtens fryses efter den er bagt.

Ingrediensliste

  • 250 g. kyllingebryst
  • 1 pk. bacon i tern
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 bundt forårsløg
  • 200 g. flødeost med smag
  • 1 pk. frosne butterdejsplader
  • 1 æg
  • Sesamfrø

Fremgangsmåde

1. Tag butterdejspladerne ud af fryseren, så de kan tø op.
2. Rens kylling og skær i små tern.
3. En tør pande vames op, hvorefter bacon og kyllingetern tilsættes. Lad det stege 4-5 min. indtil det er færdigstegt. Tag det af varmen og hæld det over i en si, så evt. væske kan dryppe af. Lad det køle af. Tilsæt her
4. Hak forårsløg fint og skær rød peber i små tern. Bland herefter flødeost, stegt kylling, bacon, forårsløg og peberfrugt sammen i en skål. Rør det hele godt sammen.
5. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
6. På et stykke bagepapir placeres de 6 butterdejsplader (se billederne længere nede i indlægget). Lad pladerne overlappe hinanden og brug fingrene til at trykke pladerne sammen.
7. Fordel fyldet på midten af butterdejspladerne.
8. Brug en pizzaskærer eller en alm. kniv til at skære “strimler” i butterdejen.
9. Fold strimlerne ind over hinanden skiftevis fra side til side.
10. Fold enderne ind under dejen.
11. Pensel med et sammenpisket æg og drys evt. med sesamfrø.
12. Bag butterdejsstangen på anden nederste rille af ovnen i ca. 40-45 min. Den skal være gyldenbrun på toppen.
13. Tag den ud af ovnen og lad den køle en smule af inden servering.

Bedøm denne ret

Butterdejsstang med kylling og bacon opskrift

Der er bare noget så lækkert og nemt over en butterdejsstang med kylling. Det kræver ikke mange ingredienser og heller ikke det store arbejde, men det smager altså bare som en million. Måske du har prøvet vores populære skinkestang, en rigtig 80’er klassiker, og tænkt, mon ikke man kan lave butterdejsstang med andet end skinke? Og jo selvfølgelig! Det er netop derfor vi har lavet denne opskrift med fyld af kylling og bacon, som er lige så lækker.

Butterdejsstang er lækkert aftensmad, men også rigtig god fredagsmad. Vi har ofte fået serveret butterdejsstang til store fester eller konfirmationer, hvor der er buffet. Det er nemlig sådan en ret, som er god både kold, lun og helt varm.

LÆS OGSÅ: Skinkestang

Butterdejsstang med kylling og bacon Butterdejsstang med kylling og bacon Stang af butterdej og kylling Butterdejsstang med kylling og bacon

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven