Cheesecake i glas Cheesecake i glas Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på cheesecake i glas. En nem og lækker dessert, som kan laves på 15 minutter. Den bedste ostekage uden husblas. Ingrediensliste Cheesecake 100 g. naturel flødeost 2 dl. piskefløde 2 spsk. flormelis 2 tsk. citronsaft 2 tsk. vaniljesukker Bærcoulis 100 g. frosne hindbær 2 spsk. sukker 1 spsk. vand Andet 100 g. digestivekiks 100 g. bær Fremgangsmåde Først laves bærkompotten. Den kan sagtens laves dagen før eller timer i forvejen, da den blot skal stå i køleskabet. Frosne bær (vi brugte hindbær, men du kan bruge præcis de bær du har lyst til), vand og sukker blandes i en lille gryde, hvorefter det hele gives et lille opkog. Mos det hele sammen med en gaffel. Tag kompotten af og hæld det over i en skål. Sæt det til afkøling. Ostecremen laves ved at blande piskefløde med flødeost, vaniljesukker, flormelis og citronsaft i en skål. Herefter piskes det hele sammen med en elpisker indtil ønskede konsistens er nået. Det skal gerne være en relativ fast creme (men det bestemmer man jo selv). I glassene placeres først knust digestive, herefter lidt ostecreme og til sidst bærcoulis og friske jordbær. Sådan fortsættes der med endnu et lag. Man kan lave så mange lag man har lyst til eller blot holde sig til ét lag. Serveres med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Cheesecake i glas opskrift Nem og lækker opskrift på cheesecake i glas, som kan laves på 15 minutter. Det her er den nemmeste dessert og nemmeste opskrift på ostekage, da den er no-bake og så er den uden husblas. Det hele bliver anrettet i glas først med et lag knuste digestivekiks, så et lag ostecreme og til sidst noget kompot lavet af bær. På toppen kan du pynte med sommerens friske og søde bær. Det er virekelig en meget nem dessert. LÆS OGSÅ: Mangocheesecake i glas Cheesecake uden husblas Den her ostekage bliver lavet uden husblas. Man putter faktisk bare alle ingredienserne til cremen i en skål og så pisker man det med en elpisker eller med et piskeris, indtil man har den lækreste creme. Cheesecake uden husblas er altså lige det nemmere, da man ikke skal arbejde med husblas og vente på at kagen sætter sig. Med den her opskrift kan du have cheesecake klar på 15 minutter. Kan jeg lave kompotten ud af andre bær end hindbær? Vi har her lavet vores bærkompot til vores cheesecake i portionsglas med hindbær. Du behøves dog ikke at bruge hindbær. Du kan også bruge blåbær, brombær, jordbær eller lige de bær du har. Du kan også lave en kombination af flere slags bær. Vi synes eksempelvis, at en blanding af blåbær, hindbær og jordbær smager helt fantastisk. Du kan også bruge skovbær. Nem dessert i glas Den her nemme dessert i glas er perfekt til gæster, især på en sommerdag, hvor man ikke vil stå i køkkenet hele aftenen. Det er også en hurtig, nem og lækker dessert, som er nem at tage med på tur. Du kan evt. bare bruge nogle glas, hvor der kan sættes et låg på og så putter du dem bare i en køletaske. Sådan en ostekage i glas er altså helt genial, da du både kan tage den med på skovtur, picnic eller en tur på stranden. Ostekage med digestivekiks Selve bunden bliver blot lavet af knuste digestivekiks. Her kan du sagtens erstatte med knuste makroner eller en anden slags kiks. Vi elsker bare digestivekiks, da den grove kiks smager fantastisk sammen med ostecremen og hindbærkompotten. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Det er den letteste og hurtigste dessert jeg nogensinde har lavet! Og samtidig er den bare super lækker og cremet, den fik kæmpe ros af mine gæster og blev spist rub og stub og opskriften blev givet videre endda til en der normalt ikke kan lide cheesecake. Eneste lille rettelse er at i bærcoulis ingredienslisten står der sukker og under vejledningen står der at man skal tilsætte flormelis. Svar
Hej Kan man lave ostecremen dagen før og anrette det hele nogle timer før serveringen ? 🙂 Hilsen Susan Svar
Hej. Hvor lang tid kan det stå når man først er færdig med glassene? Bliver de klamme indenfor et par timer? 🙂 Glæder mig til at smage Svar
Hej, De kan sagtens stå 3-4 timer. Alternativt kan du gøre det hele klar, så du blot skal “samle” dem inden servering 🙂 Kh Svar
Hej 😋 Den er jeg nødt til at lave til mine gæster på lørdag. Hvor mange personer er opskriften til? Svar
Hej Maria, Det lyder som en god idé! Du kan altid se antal personer under billedet på vores opskrifter. Der kan du også ændre antal 🙂 God sommer! Kh Svar
Kan man lave denne som kage i stedet for i glas, evt. ved at tilsætte lidt maizena til kompotten. Er ikke fan af husblas, nemlig 🤩 Svar