Lækre hverdagsopskrifter

Mangocheesecake

Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

40 min

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 40 min

Beskrivelse

En nem opskrift på cheesecake i glas med mangosauce og kiksebund. En lækker og nem sommerdessert, som med fordel kan laves dagen før. En dessert, som er let at lave, da den ikke skal bages og så kræver den kun få ingredienser. Lav både kiksebunden og ostelaget dagen før og top så med mangosaucen lige inden servering. Desserten kan laves i 8 små portionsanrettede glas eller i en Ø18 cm springform. 

Ingrediensliste

  • Kiksebund

  • 120 g. digestivekiks
  • 60 g. smør
  • Cheesecake

  • 1 stk. æggeblomme
  • 3 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 200 g. naturel flødeost
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 stk. husblas
  • 200 g. frosne mangotern
  • Mangosauce

  • 200 g. frosne mangotern
  • 1 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Start med at knuse dine digestive kiks. Tip: put dine kiks i en plastikpose og slå med noget hårdt: kødhammer, kagerulle etc.
  2. Smelt smørret og bland dine smuldrede kiks med den smeltede smør.
  3. Hæld din blanding med kiks og smør ned i små glas.
  4. Nu skal du i gang med dit ostefyld. Læg husblas i blød i koldt vand i en skål.
  5. Pisk æg med sukker og vaniljesukker. Blend de optøede mangotern rigtig godt og tilsæt dem til blandingen. Tilsæt herefter din flødeost, men pisk ikke. Rør det forsigtigt rundt.
  6. Pisk din fløde til en blød flødeskum. Bland den sammen med din flødeostblanding.
  7. Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemmest at bruge en lille skål. Placer citronsaft i en skål, sammen med din drænede husblas. Giv det 30 sek. i mikroovnen (eller indtil din husblas er smeltet). Hvis du ikke har en mikroovn, så kan det også gøres i en lille gryde på komfuret. Placer citronsaft og drænet husblas i en lille gryde og opvarm ved lav varme, indtil husblassen er smeltet. Tag den af varmen, når det er smeltet.
  8. Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen.
  9. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund.
  10. Sæt kagen på køl i minimum 4 timer eller gerne natten over.
  11. Blend nu de optøede mangotern med citronsaft og hæld en spsk. på toppen inden servering.

Bedøm denne ret

Opskrift på mangocheesecake

Her finder du den skønneste opskrift på en mangocheesecake i glas, som er en helt vildt lækker og rigtig nem dessert at lave. Den kan nemlig laves i god tid og gerne dagen før. Desserter og kager med frugt er bare en kæmpe favorit hos os. Specielt som en frisk sommerdessert eller som en forfriskende tapasdessert. I denne version har vi lavet en lækker sauce af mango. Vi har valgt at pynte den med lidt marengs, men du kan med fordel også toppe med hakket hvid chokolade og eventuelt nogle friske bær. Så bliver det ikke mere friskt og sommeragtigt!

LÆS OGSÅ: Panna cotta med mango

Mangocheesecake

Ostekage med mango

Den friske mango gør det super godt til den sprøde kiksebund og det cremede fyld. En perfekt sommerdessert til de sene sommeraftenener, som uden tvivl vil falde i god jord ved de fleste dessertelskere. Hvis ikke man er så meget til mango, kan man også vælge en anden frisk frugt at bytte mangoen ud med. Her kan vi blandt andet anbefale sådan noget som kirsebær.  Det har vi nemlig prøvet kræfter af med, i vores opskrift på Cheesecake i glas med kirsebær. Et andet forslag kunne også være denne opskrift på Cheesecake i glas med den lækreste bærcoulis. Det er nemlig det gode ved denne cheesecake opskrift – du kan lave den lige efter din præference.

Mangocheesecake i glas

Denne cheesecake er lavet i små glas, hvilket gør det til en nem dessert til gæster eller når du skal servere for mange, da en stor del af arbejdet allerede klaret. Det er helt oplagt til de fleste begivenheder. Om det er en nytårsdessert, sommerdessert eller til tapas aften, så er cheesecake altid et fantastisk bud på en dessert. Vi er vilde med hvor nemt det er at lave desserter i glas. Hvis du søger andre forslag på skønne kager og desserter i glas, kan vi varmt anbefale Hvid chokolademousse med passionsfrugt eller en lækker Hindbærmousse i glas.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag