Tilmeld nyhedsbrev

Cheesecake i portionsglas

Cheesecake i portionsglas

Cheesecake i portionsglas

Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker cheesecake i glas, som kan laves på 15 minutter. Opskriften er uden husblas og så er den hurtig at lave. Den perfekte sommerdessert, når du pludselig får lyst til noget sødt.

Ingrediensliste

Cheesecake

  • 100 g. naturel flødeost
  • 2 dl. piskefløde
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 tsk. citronsaft
  • 2 tsk. vaniljesukker

Bærcoulis

  • 100 g. frosne hindbær
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. vand

Andet

  • 100 g. digestive
  • 8 jordbær
  • Evt. kirsebær

Fremgangsmåde

1. Først laves bærcoulis. Den kan sagtens laves dagen før eller timer i forvejen, da den blot skal stå i køleskabet. Frosne bær, vand og flormelis blandes i en lille gryde, hvorefter det hele gives et lille opkog.
2. Sættes til side til afkøling.
3. Ostecremen laves ved at blande piskefløde med flødeost, vaniljesukker, flormelis og citronsaft i en skål. Herefter piskes det hele sammen med en elpisker indtil ønskede konsistens er nået. Det skal gerne være en relativ fast creme (men det bestemmer man jo selv).
4. I glassene placeres først knust digestive, herefter lidt ostecreme og til sidst bærcoulis og friske jordbær. Sådan fortsættes der med endnu et lag. Man kan lave så mange lag man har lyst til eller blot holde sig til ét lag.
5. Serveres med det samme.

Bedøm denne ret

Cheesecake i portionsglas opskrift

Cheesecake i portionsglas er den nemmeste dessert. Cheesecake er jo egentlig ikke nyt i Danmark, men hvis man spørger sine forældre, vil de nok kalde det for ostekage. Min mor fortalte, at min mormor plejede at lave ostekage med kiksebund, ost og frugt på dåse, gerne ferskner.

Siden den tid, er der sket meget og kombinationerne inden for cheesecakes er mange og uendelige. Den her cheesecake er uden husblas og kan laves på ca. 15 minutter. Det er en af de desserter, som er hurtige lige at bikse sammen, hvis tiden er knap.

Hvis man ikke vil til at lave bærcoulis, så kan man også sagtens bruge et par skefulde syltetøj eller kirsebærsovs. Sammen med knuste digestivekiks og den lækre ostecreme, så har du hurtigt en dessert, som både er god og nem at lave.

LÆS OGSÅ: Mangocheesecake i glas

Cheesecake i portionsglas

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven