Chiaboller

Nem opskrift på chiaboller
Opskrift til stk. Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

8 timer

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

8 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sunde, nemme og hjemmebagte chiaboller. De bedste grove boller med chiafrø, grahamsmel og solsikkekerner.

Ingrediensliste

  • 4 dl. vand
  • 15 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 0,5 dl. chiafrø
  • 0,5 dl. solsikkekerner
  • 100 g. grahamsmel
  • 350 g. hvedemel
  • Til pensling

  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

Dagen inden

  1. Opløs gær i vandet i en stor skål.
  2. Tilsæt sukker, salt, kerner og chiafrø.
  3. Tilsæt herefter grahamsmel og hvedemel. Rør dejen godt sammen. Hvis den virker for tynd, så tilsætter du lidt ekstra hvedemel.
  4. Put husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet i minimum 7-8 timer.

Om morgenen

  1. Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
  2. Tag dejen ud af køleskabet.
  3. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  4. Gør to skeer og en skål med vand klar.
  5. Dyp skeerne i skålen med vand og fordel dejen på bagepladen. Der bliver cirka 8-10 boller. Dyp skeeerne mellem hver bolle, så er det nemmere. Imens ovnen varmer op, så lader du bollerne efterhæve.
  6. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys evt. med lidt chiafrø på toppen.
  7. Bag bollerne i ca. 15-20 minutter i midten af ovnen. Hold øje med dem efter 14 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  8. Lad dem køle af 30 minutter inden de skæres over. Hvis de er for varme, så kan de godt virke klæge inden i.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på chiaboller

Nemme, lækre og saftige chiaboller med grahamsmel og chiafrø. Det her er de lækreste koldhævede morgenboller med masser af fuldkorn og sunde fedtstoffer fra chiafrøene. Det er nemme koldhævede boller, hvor dejen blot røres sammen dagen inden og så bages de om morgenen. Udover chiafrø, så er der også solsikkekerner og grahamsmel i bollerne, så de mætter rigtig godt.

LÆS OGSÅ: Koldhævede gulerodsboller

Nem opskrift på chiaboller

Boller med chiafrø

Når man tilsætter chiafrø til boller, så får du nogle boller fyldt med sunde fedtstoffer. Chiafrø indeholder omega3, proteiner og masser af mineraler. Det er derfor en super god idé at tilsætte dette superfrø til dit bagværk. Udover chiafrø, så er der også solsikkekerner i disse boller. Du kan dog også sagtens erstatte det med hørfrø, sesamfrø eller græskarkerner.

Boller med chiafrø

Chiaboller med grahamsmel

Der er også grahamsmel i disse boller, så de bliver grovere. Du kan dog sagtens blot bruge hvedemel, hvis du ikke har grahamsmel. Ligeledes kan du også erstatte grahamsmel med hvid hvede, speltmel, fuldkornsmel eller durummel. Hvis du har en rest af noget i skabet, så kan du sagtens bruge det. Vi plejer faktisk bare at bruge det vi har og oftest har vi grahamsmel.

Boller med grahamsmel

Koldhævede sunde morgenboller

De her morgenboller er lavet på en koldhævet dej. Det gør, at de er super lette, da de hverken kræver æltning eller klistrede dejfingre. Dejen røres blot sammen og sættes i køleskabet. Så er det altså mega nemt at bage grove og sunde morgenboller i weekenden.

LÆS OGSÅ: Nemme bananpandekager

Nem opskrift på chiaboller

Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar