Tilmeld nyhedsbrev

Chili sin carne – Vegetarisk gryderet

Chili sin carne – Vegetarisk gryderet

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Den lækreste opskrift på en vegetarisk chili sin carne. Det er jo egentlig bare den klassiske mexicanske ret, chili con carne, som er lavet uden kød. Den er i stedet lavet med røde linser og det smager så godt. Det er nem og sund aftensmad.

Ingrediensliste

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. chili
  • 2 tsk. paprika
  • 40 g. tomatpure
  • 2 dl. røde linser
  • 8 dl. vand
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 ds. kidneybønner
  • 1 tsk. sukker

Tilbehør

  • 400 g. ris
  • 1 ps. nachos

Fremgangsmåde

1. Hak hvidløg og løg fint. Skræl gulerødder og skær i små stykker.
2. På en pande eller gryde varmes lidt olie op. Herefter tilsættes løg, hvidløg og gulerødder. Lad det hele sautere et par min.
3. Tilsæt nu spidskommen, sambal olek, paprika og tomatpure. Rør det hele godt rundt.
4. Tilsæt røde linser og vand. Lad det hele simre i 8-10 min eller indtil linserne har suget alt vandet.
5. Tilsæt hakkede tomater og lad det simre yderligere 8-10 min.
6. Dræn kidneybønner og skyl dem under koldt vand. Tilsæt dem til retten. Smag retten til med lidt kokossukker/honning, salt og peber for den rigtige balance.
7. Server med kogte ris, jalapenos eller med nachos.

Bedøm denne ret

Chili sin carne – Vegetarisk gryderet

En lækker og nem opskrift på chili sin carne. Vegetarisk mad behøves slet ikke at være kedeligt og det kan laves lige så lækkert som retter med kød i. Det er en af vores yndlings vegetarretter, da den mætter godt og er fyldt med en masse gode krydderier.

Vi tager gerne én, hvis ikke flere dage om ugen med vegetarmad. Det er godt for miljøet og også ens pengepung.

Og selvom der ikke er kød i den her lækre, mexicanske gryderet, så bliver der på ingen måde gået på kompromis med smagen. Vi plejer at spise det med kogte brune ris, for så er det ikke kun nem, men også sund aftensmad.

LÆS OGSÅ: Indisk dahl – vegetarisk gryderet

Chili sin carne – Vegetarisk gryderet

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven