Citronsorbet

Citronsorbet
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en frisk og smagfuld citronsorbet, som er lavet på få ingredienser. Sorbet med citroner er god som dessert.

Ingrediensliste

  • 2 dl. vand
  • 200 g. sukker
  • 3 dl. citronsaft
  • 1 stk. æggehvide
  • 30 g. flormelis

Fremgangsmåde

  1. Kog vand og sukker op, så du får en sukkersirup. Når sukkeret er opløst, så er den klar.
  2. Tag den af varmen.
  3. Tilsæt citronsaft (og evt. revet skal) til sukkersiruppen. Smag evt. til med mere sukker alt efter hvor sød den skal være. Lad blandingen køle af.
  4. Pisk æggehvide med en elpisker til den er stiv. Tilsæt flormelis og pisk indtil du har en fast marengs.
  5. Bland marengs med din citronbase (marengsen vil flyde ovenpå, det gør ikke noget).
  6. Kom hele blandingen i en ismaskine og kør den til, at den er fast og cremet (vi kørte den i ca. 45-60 minutter).
  7. Hæld blandingen over i en beholder og sæt i fryseren et par timer.
Bedøm denne ret

Opskrift på citronsorbet

Citronsorbet er slet ikke svært at lave selv. Du får dog det bedste resultat, hvis du har en ismaskine. Sådan en kan man erhverve sig for ganske få penge og vi har testet både dyre og billigere maskiner. Og en af de billigere kan man sagtens nøjes med. Især hvis det blot er engang i mellem man vil lave hjemmelavet is. Sådan en sorbetis er bare frisk og lækker. Her har vi lavet sorbet med citronsmag, som har den perfekte balance mellem syrlighed og sødme. Det er så godt til en varm sommerdag eller hvis du vil gøre lidt ekstra ud af nytårsdesserten og selv stå for den.

Vi har som sagt lavet isen på ismaskine. Det giver uden tvivl det bedste resultat. Vi anbefaler generelt, at du laver sorbetis på ismaskine, da det bare gør en kæmpe forskel for det endelige resultat. Hvis du ikke har en ismaskine, så kan du i stedet kaste dig ud i en hjemmelavet is, som ikke kræver ismaskine. Det kunne være en hjemmelavet islagkage.

LÆS OGSÅ: Klik her for alle vores opskrifter på sorbet-is

Citronsorbet

Sorbet med citroner

Sorbeten er primært lavet på friskpresset citronsaft. Saften blandes med en sukkerlage, som består af sukker og vand, som er kogt op. Derudover piskes en æggehvide med lidt flormelis, som så tilsættes til blandingen. Det hele gøres på ismaskine og så får du en frisk og smagfuld citronsorbet.

Den kan sagtens serveres, som den er. Ellers kan man også lave flere forskellige slags is og lave en lille isbuffet. Det er bare en frisk og let dessert, som ikke ligger alt for tungt. Så den er perfekt til dig, som ikke er til desserter, som er alt for søde og tunge i det.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar