Lækre hverdagsopskrifter

Citronstjerne

Opskrift på citronstjerne
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

2 timer

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

2 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en citronstjerne. En fin julestjerne fyldt med remonce, citron og birkes. Lækkert julebagværk, som du kan servere i juledagene.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 30 g. gær
  • 1 dl. creme fraiche
  • 1 dl. vand
  • 1 stk. æg
  • 2 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 400 g. hvedemel
  • Fyld

  • 120 g. sukker
  • 120 g. smør
  • 1 stk. økologisk citron
  • 20 g. birkes
  • 20 g. mandelflager
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i lunkent vand.
  2. Tilsæt creme fraiche, sukker, æg, salt og olie. Rør det godt sammen.
  3. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen smidig.
  4. Lad dejen hæve i en skål, hvor den har mulighed for at hæve til dobbelt størrelse. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt til hævning et lunt sted i 1 time.
  5. Imens dejen hæver, så laves remonce. Bland blødt smør med  sukker, saft fra halvdelen af citronen, revet citronskal og birkes. Rør det godt sammen og sæt til side. Lad det stå ude ved stuetemperatur.
  6. Efter hævning tages dejen ud på et bord drysset med mel.
  7. Del dejen i 4 lige store boller.
  8. Hver klump dej rulles ud til en cirkel. Placer en tallerken på ca. 22 cm. på cirklen og skær rundt om tallerkenen med en pizzaskærer eller kniv.
  9. Gør et stykke bagepapir klar på en bageplade.
  10. Placer først én af bundene på bagepapiret. Smør med 1/3 del af remoncen.
  11. Placer en cirkel oven på. Smør med 1/3 del remonce igen.
  12. Placer igen en cirkel oven på og smør den sidste 1/3 del af remonce.
  13. Til sidst placeres den sidste cirkel oven på. Tryk det hele godt sammen.
  14. Se evt. billeder længere nede for hvordan man skærer stjernen ud. Placer en lille skål i midten. Du kan også se en video hér. 
  15. Skær ind til skålen 4 steder.
  16. Del hvert stykke i yderligere 4 stykker.
  17. Tag to ender og sno dem om sig selv to gange. Sådan fortsætter du med alle enderne.
  18. Læg et viskestykke over stjernen og lad den hæve yderligere 1 time et lunt sted.
  19. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  20. Pensl stjernen med et sammenpisket æg. Drys evt. med mandelspåner.
  21. Bag stjernen i midten af ovnen i ca. 18-20 minutter. Hold øje med den efter 15 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  22. Den skal være gylden.
  23. Tag den ud af ovnen og lad den køle af.
  24. Drys med flormelis i en lille si over og server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på citronstjerne

Her får du opskriften på en lækker og nem citronstjerne. Måske du har set vores flettede kanelstjerne med remonce? Det er den fineste julestjerne, som du kan lave i juledagene. Denne citronstjerne er lavet med inspiration fra den. Den er lavet med remonce, citron og birkes. Desuden har vi drysset med mandelspåner på toppen. Den syrlige citron smager virkelig skønt sammen med den søde remonce. Det perfekte modspil!

Du kan servere dette fine bagværk til julefrokosten eller blot i juledagene. Den vil uden tvivl vække begejstring, da den er så fin. Den er bedst, når den stadig er lidt lun, men du kan også sagtens fryse den ned.

LÆS OGSÅ: Kanelstjerne

Opskrift på citronstjerne

Bagværk med citron

Hvis du er vild med bagværk, som ikke bliver alt for sødt, så er denne lige noget for dig. Som sagt, så får du den perfekte balance mellem sødt og syrligt. Den er også virkelig fin med de små birkes i, men dem kan du sagtens udelade, hvis du ikke bryder dig om dem.

På toppen har vi mandler, men du kan også sagtens udelade det eller drysse med hasselnøddeflager, perlesukker eller noget helt tredje.

citronstjerne

Kan jeg fryse citronstjernen?
Du kan sagtens fryse citronstjernen. Lad den køle ned efter den er bagt og pak den herefter ned i husholdningsfilm eller en stor plastikpose. Ved optøning tages den op 30-40 minutter før. Lun den kort i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 3-4 minutter, så den lige bliver lun. Server den med det samme.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag