Crepes Suzette

Crepes Suzette
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den franske dessert Crepes Suzette, som består af pandekager i en flamberet appelsinsauce. Server med vaniljeis til.

Ingrediensliste

  • Crepes

  • 15 g. smør
  • 125 g. hvedemel
  • 0,5 spsk. sukker
  • 0,25 tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 dl. mælk
  • 2 stk. æg
  • Topping

  • 2 stk. økologisk appelsin
  • 50 g. sukker
  • 50 g. smør
  • 50 g. smuttede mandler
  • 0,5 dl. Grand marnier
  • Tilbehør

  • 0,5 liter vaniljeis

Fremgangsmåde

  1. Først skal dine crepes laves.
  2. Smelt smør og lad det køle af.
  3. Bland smeltet smør med de resterende ingredienser i en skål. Pisk dem godt sammen med et piskeris eller elpisker, så du ikke har nogle klumper.
  4. Varm en pande op ved middel varme. Smør panden med smør eller olie.
  5. Hæld lidt under 1 dl. dej på panden (alt efter hvor stor din pande er) og drej panden, så dejen fordeles rundt.
  6. Bag din crepe i ca. 30-60 sekunder eller til den er gylden.
  7. Vend den med en paletkniv og bag den på den anden side.
  8. Tilsæt lidt smør til panden igen og fortsæt sådan med den resterende dej.
  9. Læg dine crepes på en tallerken.
  10. Hak smuttede mandler groft og riv appelsinskal med et fint rivejern. Del den ene appelsin i fine både uden skræl og pres saften ud af den anden.
  11. Opvarm panden og smelt sukker. Tilsæt smør når sukker er smeltet og rør godt rundt. Tilsæt hakkede mandler og appelsinskal.
  12. Hæld Grand Marnier på panden. Sluk emhætten.
  13. Sæt ild til og flamber det.
  14. Når flammerne er væk tilsættes appelsinbådene og appelsinsaften. Rør godt rundt.
  15. Fold dine crepes til trekanter og læg dem på panden. Sørg for at hælde lidt sauce over. Lad det simre i saucen et minuts tid.
  16. Anret på en tallerken.
  17. Server med en kugle vaniljeis.
Bedøm denne ret

Opskrift på crepes suzette

Crepes suzette er en klassisk fransk dessert, som består af tynde pandekager med en flamberet appelsinsauce med Grand Marnier. Vi serverer desserten med en god vaniljeis og det er i sandhed en virkelig lækker og smagfuld dessert! Selvom det måske lyder lidt kompliceret, så er det faktisk en simpel dessert, som slet ikke er så tidskrævende.

Hvis du gerne vil prøve en anderledes dessert, så kan vi virkelig anbefale denne franske perle. Den er også helt perfekt til at slutte aftenen af, hvis du eksempelvis har holdt en fransk temaaften med fransk forret og hovedret.

LÆS OGSÅ: Gateau marcel

Crepes Suzette

Pandekager med appelsinsauce

Den lækre appelsinsauce, som pandekagerne bliver serveret med er så lækker. Den består af appelsinsaft, Grand Marnier samt sukker. Selve saucen bliver så flamberet, så her skal man være lidt forsigtig samt sørge for at emhætten er slukket.

Til saucen kan du bruge enten appelsin eller mandariner. Du kan også lave en kombination, hvis du altså kan få fat i mandariner. Det er jo kun i vintersæsonen, at man oftest kan få fat i dem.

Server Crepes Suzette med en god vaniljeis. Vi kan virkelig anbefale, at man køber en god is, da det gør en kæmpe forskel og så smager det jo bare lige en tand bedre.

Crepes Suzette

Hvad kan jeg lave på forhånd?
Du kan sagtens lave pandekagerne på forhånd og så blot pakke dem godt ned og opbevare dem på køl. Så skal de blot lunes hurtigt inden servering. Det plejer vi at gøre ved at pakke dem ind i staniol og så give dem et par minutter i ovnen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar