Dadler med marcipan og chokolade

dadler med marcipan og chokolade
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på dadelkonfekt, nemlig dadler med marcipan og chokolade. De kan pyntes med hakkede nødder, nøddeflager eller hvad du har lyst til.

Ingrediensliste

  • 10 stk. dadler
  • 50 g. marcipan
  • 100 g. lys chokolade

Fremgangsmåde

  1. Skær en lille rille i dadlerne og fjern stenen.
  2. Del marcipan i 10 stykker og form dem, så de bliver lidt aflange og kan ligge i hullet, hvor du har fjernet stenen.
  3. Læg marcipan ned i hullet og klem dadlen rundt om marcipanen.
  4. Smelt chokolade over vandbad.
  5. Vend dadlerne i chokolade og læg dem op på et stykke bagepapir på en tallerken.
  6. Drys evt. med nødder eller andet.
  7. Sæt på køl, så chokoladen kan størkne.
  8. Kan holde sig på køl i 1-2 uger.
Bedøm denne ret

Opskrift på dadler med marcipan og chokolade

En super nem og lækker opskrift på dadler med marcipan. Super lækker daddelkonfekt, som er hurtigt at lave og som ikke kræver mange ingredienser. Hvis de skal være ekstra lækre, så køber du de der store og saftige dadler, som man ofte kan få i store papæsker. Så bliver de altså bedst.

LÆS OGSÅ: Sirupskage med appelsin og smørcreme 

dadler med marcipan og chokolade

Dadelkonfekt

Vi kalder også disse lækre dadler for dadelkonfekt. Kombinationen af de bløde dadler, den lækre marcipan og chokoladen er helt fantastisk. Og selvom du måske ikke normalt kan lide dadler, så lov os, at du giver det et skud alligevel. Vi bryder os nemlig heller ikke om dadler i “den rene form”. Men i denne kombination smager de altså bare helt fantastiske. Hvis du vil prøve andre opskrifter med dadler, så kan vi også anbefale dadler med bacon bagt i ovnen. Nøj, det smager også bare lækkert! Du finder opskriften her. 

dadler med marcipan og chokolade

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar