Daim kage

daim kage
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en svampet og lækker Daim kage. Den består af en chokoladekage, som er toppet med den bedste glasur og masser af Daim.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 135 g. hvedemel
  • 250 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 60 g. kærnemælk
  • 1 stk. æg
  • 30 g. bagekakao
  • 115 g. vand
  • 120 g. smør
  • Glasur

  • 50 g. smør
  • 225 g. flormelis
  • 3 spsk. færdiglavet kaffe
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. bagekakao
  • 50 g. Daim

Fremgangsmåde

  1. Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål.
  2. I en anden skål blandes mælk og æg sammen.
  3. I en lille gryde vejes vand, kakaopulver og smør af i. Sæt det over varmen og lad det hele smelte smelte sammen til en ensartet masse. Lad det få et lille opkog.
  4. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
  5. Vend kakaoblandingen sammen med melblandingen.
  6. Rør til sidst æggeblandingen i.
  7. Smør en form på ca. 18 x 18 cm. eller en springform med 20 cm. i diameter. Du kan også beklæde den med bagepapir.
  8. Hæld dejen over i formen.
  9. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-40 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er den færdig. Hvis der er lidt ubagt dej på, så giv den lidt længere.
  10. Tag kagen ud og lad den køle af.
  11. I en lille gryde smeltes smør til glasuren.
  12. Tilsæt de resterende ingredienser og lad det samle sig i gryden ved lav varme. Tilsæt vand til du har en ensartet og lidt flydende glasur.
  13. Fordel glasuren på kagen.
  14. Hak Daim groft. Fordel det ovenpå kagen.
  15. Lad glasuren sætte sig og lad hele kagen køle helt af.
  16. Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over. Den bliver faktisk kun bedre af at få lov til at stå til dagen efter.
Bedøm denne ret

Opskrift på daim kage

Her får du opskriften på en super nem og lækker Daim kage, som består af en chokoladekage, som er toppet med den bedste chokolade og masser af Daim. En virkelig nem og børnevenlig bradepandekage, som er perfekt som tag-med-i-skole-kage eller kollegakage. Det er også sådan en kage, som uden tvivl vil være et hit til børnefødselsdagen. Kombinationen af den intense chokoladekage, den lækre glasur og den sprøde Daim er bare helt perfekt!

Vi elsker at bruge Daim i vores søde sager. Vi kan også anbefale dig at kaste dig ud i en Daim islagkage. Det finder du opskriften på lige her. Det kunne også være sprøde Daimcookies med små stykker af chokoladen i. Uanset hvad, så kan man altså lave så mange lækre og anderledes søde sager med den populære chokolade.

LÆS OGSÅ: Jordbærmoussekage

daim kage

Chokoladekage med Daim

Vi har valgt at lave en nem og simpel chokoladekage, som er den perfekte base. Kagen er ikke tør og så har den en god smag af chokolade. På toppen har vi lavet en glasur, som egentlig også er den samme som vi bruger til vores populære kanelkage. Det er nemlig bare en glasur, som altid er en sikker vinder. I forhold til en almindelig glasur, så er der i den her brugt smør, lidt vaniljesukker samt lidt kaffe. Og bare rolig, hvis du ikke kan lide kaffe. Det kan nemlig slet ikke smages i glasuren, men det giver sådan en god ‘kant’ til den. Og så er kagen selvfølgelig toppet med masser af hakket Daim, som lige giver det sprøde element.

Kan jeg lave kagen i en stor bradepande?

Jep, det kan du sagtens. Vi vil i så fald gange opskriften med 3,5-4. Den form vi har brugt er 18×18 cm. Den størrelse bruger vi igen og igen, da den er så god, hvis du skal servere kage til 6-8 personer. Du kan se den lige her.

daim kage

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Er det ikke muligt – at i kan lave nogle opskrifter – der passer til en gennemsnitlig bradepandestr. eller fortælle hvor meget, man skal gange op? Mvh. Winnie

    1. Hej Winnie,

      Vi skal nok lige få skrevet det på opskrifterne hvad målene er, så det passer til en bradepande til en almindelig ovn. 🙂

      Kh

    1. Hej Nanna,

      Man kan gøre begge dele. Vi kommer det bare ovenpå, fordi så undgår man, at selve Daimen smelter 🙂

      Kh

  2. Tak, det er bare lidt utydeligt i opskriften, da daimen står under glasur 😊
    Men ellers super nem og lækker opskrift

  3. Hej
    Hvis jeg ikke kan finde bage kakao, kan jeg så bruge kakaopulver eller………….?
    Mvh Jeannie

  4. Jeg lavede dobbelt portion til ovnens bradepande .. men den blev ikke vildt høj
    Hvor meget tror du man skal have eller er det fint nok?
    Tænker det måske er fint den er tung lidt brownie agtigt

    Men smager den i morgen er til mine kollegaer

  5. Hej 🙂
    Hvis jeg fryser kagen, skal jeg vente med og lave topping? 🙂
    Den kan vel godt laves som muffins? 🙂 tror du ca bagetiden er den samme?

    1. Hej,

      Du kan godt fryse med topping. Og ja de kan også laves som muffins. Bagetiden er lidt kortere så 🙂

      Kh

  6. Jeg har bagt kagen 4 gange nu, i en springform, og den får så mange komplimenter med på vejen hver gang 😍
    Lækker svampet, perfekt snasket og super velsmagende, selv på dag 3 (pakket i lufttæt beholder) 😋
    Den står på min to-do igen næste weekend, hvor vi holder fødselsdag.

Skriv en kommentar