Fisketacos

Fisketacos
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på fisketacos med paneret torsk, mangosalsa, syltede rødløg og creme fraiche dressing. Bløde tacos med fisk.

Ingrediensliste

  • Mangosalsa

  • 2 stk. mango
  • 1 stk. avocado
  • 0,5 stk. agurk
  • 0,25 bundt forårsløg
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 0,5 stk. frisk chili
  • 1 stk. lime
  • salt/peber
  • Creme fraiche dressing

  • 200 g. creme fraiche
  • 0,5 bundt forårsløg
  • salt/peber
  • Paneret fisk

  • 700 g. torsk
  • 2 stk. æg
  • 6 spsk. hvedemel
  • 100 g. pankorasp
  • salt/peber
  • 2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • Andet

  • 16 stk. bløde tacos
  • 0,25 stk. spidskål
  • 1 stk. lime
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 80 g. syltede rødløg

Fremgangsmåde

Mangosalsa

  1. Skær mango ud og fjern skrællen. Skær i små fine tern.
  2. Halver agurk og skrab de våde kerner ud. Skær i små fine tern.
  3. Halver avocado og fjern stenen. Brug en ske til at få avocadoen ud. Skær i små fine tern.
  4. Hak forårsløg, koriander og chili fint.
  5. Vend alle tingene sammen og smag til med frisk limesaft, salt og peber.
  6. Sæt på køl indtil servering.

Creme fraiche dressing

  1. Hak forårsløg fint.
  2. Vend i creme fraiche og smag til med salt/peber.
  3. Sæt på køl.

Paneret fisk

  1. Skær torsk ud i mindre stykker.
  2. Find 3 skåle frem. Slå æg ud i den ene og pisk det sammen. Kom hvedemel i den anden og kom rasp samt salt/peber i den tredje.
  3. Vend herefter torskestykkerne i hvedemel, herefter i æggeblandingen og til sidst i raspblandingen. Fortsæt sådan med alle stykkerne.
  4. Varm en pande op med olie, så det dækker hele bunden.
  5. Kom alle torskestykkerne på panden. Lad dem stege i ca. 2-4 minutter på hver side. Vend dem, når de er gyldne.
  6. Steg dem på den anden side.
  7. Tag dem fra på en tallerken med fedtsugende papir (køkkenrulle).

Andet

  1. Snit spidskål fint. Skær lime i både.
  2. Kom alt tilbehøret i små skåle.
  3. Varm de bløde tacos. Enten på en pande én ad gangen eller i mikroovnen med et stykke køkkenrulle over sig.
  4. Server alle tingene, så man selv kan samle sine tacos.
Bedøm denne ret

Opskrift på fisketacos

Her får du opskriften på de lækreste fisketacos med paneret fisk, mangosalsa, creme fraiche dressing og syltede rødløg. Hvis du kan have svært ved at få mere fisk ind i hverdagen, så kan sådan en gang bløde tacos med paneret fisk måske være en ide. Det smager så godt og er samtidig så nemt at lave. Her har vi paneret torsk og brugt det som fyld. Men du kan i princippet bruge alle slags hvid fisk. Det kunne være også være kuller eller kulmule. Vi elsker bløde tacos i alle afskygninger. Det er så nem aftensmad og noget, som alle mand kan lide. Vi serverer det nemlig som saml-selv mad, så man selv kan komme det i, som man bedst kan lide. På den måde styrer man også selv mængderne og det passer alle mand så fint.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på risotto her

Fisketacos

Bløde tacos med paneret fisk

De her bløde tacos får selskab af sprød paneret fisk. Den milde og sprøde fisk passer perfekt sammen med mangosalsaen, som har lidt bid i sig med den friske chili. Derudover kommer vi finthakket spidskål, syltede rødløg og koriander i. Når man lige får en bid af det hele, så smager det pragtfuldt. De bløde tacos køber vi færdiglavet, men har man tiden til det, så kan man også sagtens lave dem selv. Men man kan efterhånden få de her små bløde tacos i stort set alle butikker. Vi har især oplevet at Netto ofte har et stort udvalg i deres spotafdeling.

Fisketacos

Fiske tacos

Så vi håber, at du har lyst til at give dig i kast med de her fiske tacos. Som sagt, så kan du lave de her fiske tacos med torsk, kulmule, kuller eller en anden type af lys fisk. Fisken skæres blot ud i mindre stykker og paneres i hvedemel, æg og pankorasp. Pankorasp giver den sprødeste overflade, som passer perfekt i de her bløde fisketacos.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar