Fyldt kylling med grøntsagsmos

kylling med grøntsagsmos
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Her får du en lækker opskrift på en sund omgang aftensmad. Retten består af fyldt kyllingebryst svøbt i serranoskinke med en mættende og sund grøntsagsmos af blomkål, gulerødder og kartofler.

Ingrediensliste

  • Fyldt kylling i serranoskinke

  • 450 g. kyllingebryst
  • 100 g. fetaost
  • 2 tsk. rød pesto
  • 60 g. serranoskinke
  • Grøntsagsmos

  • 200 g. kartoffel
  • 330 g. gulerod
  • 400 g. blomkål
  • salt
  • Andet

  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bring en gryde med vand i kog.
  2. Rens kyllingebryst og skær dem op langs siden. Mos fetaost og pesto sammen i en skål og tilsæt lidt salt (er fetaen ikke cremet nok, såtilsæt lidt olie). Fordel fyldet i de to kyllingebryst og vikkel derefter to serranoskiver rundt om hvert stykke. Bag dem i ovnen i 23-25 minutter.
  3. Skræl kartofler og gulerødder. Skær dem i mindre skiver. Skyl blomkål og skær det i mindre stykker. Kog det mørt i 25 minutter i gryden med det kogende vand.
  4. Når grøntsagerne er kogt møre hældes vandet fra. Tilsæt salt og brug en stavblender til at blende mosen.
  5. Anret en tallerken med mos i bunden og fyldt kylling på toppen. Top retten med frisk persille.
Bedøm denne ret

Opskrift på fyldt kylling med grøntsagsmos

Her får du opskriften på fyldt kylling med grøntsagsmos. I er vilde med vores opskrift på fyldt kylling med broccolimos  og derfor har vi nu lavet en anden version af mos. Vi har denne gang lavet kyllingen med en rød pesto og fetaost og mosen er lavet af kartofler, gulerødder og blomkål.

Retten er super nem at lave og tager ikke mere end 40 minutter. Vi elsker sunde retter som denne, da den mætter rigtig godt og ikke mindst er anderledes. Synes du, at det sommetider kan være svært at inddrage tilstrækkeligt med grøntsager i aftensmaden? Så lav en mos som denne. Den er fyldt med grøntsager og smager rigtig godt.

Fyldt kylling med grøntsagsmos

Sund aftensmad med kylling

Man kan lave så mange lækre og sunde retter med kylling. Denne er ingen undtagelse. Den består nemlig af en smagfuld mos, som er fyldt med grøntsager. Den har vi så toppet med den lækreste fyldte kylling, som er fyldt med feta og rød pesto. Det hele er svøbt i serranoskinke. Du kan også sagtens bruge grøn pesto, hvis du er mere til det.

Fyldt kylling med grøntsagsmos Fyldt kylling med grøntsagsmos

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar