Græsk gyros med kyllingekebab

græsk gyros

Græsk gyros

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på græsk gyros med kyllingekebab, tzatziki og syltede rødløg. Vi har lavet det på hjemmelavede fladbrød, så det bliver ikke bedre.

 

Ingrediensliste

  • Kyllingekebab

  • 450 g. kyllingebryst
  • 1,5 dl. natural yoghurt
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt/peber
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tsk. paprika
  • 2 tsk. koriander
  • 1 tsk. chilisauce
  • 1/2 tsk. chili
  • Fladbrød

  • 2 dl. lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 15 g. gær
  • 300 g. hvedemel
  • Fyld

  • 1/2 agurk
  • 2 tomater
  • 1/4 bundt persille
  • Syltede rødløg

  • 2 rødløg
  • 2 dl. eddike
  • 1 dl. sukker
  • Tzatziki

  • 1/2 agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 300 g. græsk yoghurt
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave de syltede rødløg. Hak rødløg i skiver og løg dem i et glas. Opkog eddike med sukker og hæld det derefter over løgene. Sæt låg på og lad det stå og trække i køleskabet.
  2. Så skal kyllingen marineres.
  3. Bland yoghurt med krydderier og chilisauce. Riv løg og hvidløg på et rivejern og tilsæt det. Rør det sammen til en marinade og tilsæt kyllingen. Lad det stå og trække i køleskabet.
  4. Nu skal dejen til fladbrød laves. Start med at røre gær ud i det lunkne vand. Tilsæt herefter salt.
  5. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Hvis du gør det på en røremaskine, så skal den ælte, indtil den slipper kanterne.
  6. Sæt dejen til hævning overdækket med et viskestykke et lunt sted.
  7. Nu skal tzatzikien laves. Riv agurk. Bland det herefter med græsk yoghurt og salt. Den bliver tyndere end almindeligt tzatziki, da agurken ikke drænes. Det synes vi ikke gør noget, da den virker mere som en dressing.
  8. Hak agurk og tomat.
  9. Nu skal fladbrødene bages. Opvarm en tør pande. Slå dejen sammen og del den i cirka 4 stykker. Rul dine stykker med dej ud til cirkler. De skal være meget tynde. Brug gerne mel, så de ikke klistrer fast på bordet.
  10.  “Bag” dine brød på panden. Start med én. Bag den påden ene side i cirka 30-40 sek, hvorefter du vender den om på den anden side. Det skulle gerne give store luftbobler i brødet.
  11. Læg dem på en bagerist og læg viskestykke over.
  12. Tilsæt nu lidt olie på panden. Skru lidt ned for varmen.
  13. Steg kyllingen. Marinaden gør, så det ikke helt kan steges men også simrer. Det er meningen.
  14. Når kyllingen er stegt tages det fra på et spækbræt. Skær det nu i tynde skiver og læg det tilbage på panden. Steg det i et par minutter, så alt kebab bliver marineret.
  15. Anret nu ved at lægge et fladbrød, smør tzatziki på, agurk, tomat, kebab, syltede rødløg og slut af med persille på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på græsk gyros med kyllingekebab

Her får du opskriften på græsk gyros med kyllingekebab, tzatziki og syltede rødløg. Vi har lavet det på hjemmelavede fladbrød, så det bliver simpelthen ikke bedre.

Græsk mad er simpelthen så lækkert, hvis du spørger os. Denne ret er bestemt ikke en undtagelse. I vores græske retter får vi altid enten tzatziki eller fetaost, da det virkelig er ingredienser, som vi forbinder med Grækenland.

Græsk gyros er nemt aftensmad, som kan forberedes dagen før. Faktisk kan du marinere kyllingen hele 24 timer før det skal laves, og du kan også lave dejen til fladbrød og bage dem og blot lune i ovnen inden de skal serveres.

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi er mere aktive og du med garanti vil modtage daglig mad inspiration. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag