Græske fladbrød med oksekød

Græske fladbrød med oksekød
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Græske fladbrød med oksekød, grøntsager og yoghurtdressing er nem og lækker aftensmad, som også er ganske sund og mættende.

Ingrediensliste

  • Krydret oksekød

  • 500 g. hakket oksekød
  • 1 stk. løg
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. løgpulver
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 tsk. stødt koriander
  • salt/peber
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Andet

  • 200 g. cherrytomater
  • 1 stk. agurk
  • 70 g. rucola
  • 1 stk. rødløg
  • 0,2 bundt frisk persille
  • 4 stk. fladbrød
  • 50 g. PUCK fetaost
  • Tzatziki

  • 0,5 stk. agurk
  • 200 g. græsk yoghurt
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Krydret oksekød

  1. Hak løg fint.
  2. Varm en pande op med lidt fedtstof.
  3. Kom løg på. Lad sautere kort og kom så hakket oksekød på. Fordel det godt ud.
  4. Tilsæt paprika, løgpulver, oregano, chiliflager og spidskommen. Lad det stege godt af og krydr til sidst med salt/peber. Sæt til side.

Tzatziki

  1. Skyl agurk. Riv agurk på et rivejern.
  2. Dræn væde fra agurken enten i hænderne eller i et klæde.
  3. I en skål blandes agurk, græsk yoghurt, salt, peber, citronsaft, og hvidløg.

Andet

  1. Skyl rucola, agurk, tomat og persille.
  2. Skær agurk i kvarte skiver. Halver cherrytomater.Skær rødløg i tynde skiver. Hak frisk persille.
  3. Lun kortvarigt fladbrødene.
  4. Dernæst samles retten. Kom rucola ovenpå fladbrødet, efterfulgt af oksekød, agurk, tomat, rødløg, tzatziki. Til sidst toppes der med smuldret fetaost og frisk persille.

Opskrift på græske fladbrød med oksekød

Vi er vilde med de her græske fladbrød med oksekød for tiden. Generelt er sådan noget saml-selv mad i høj kurs, da alle kan samle deres fladbrød, som de bedst kan lide det. Det er genialt med sådan nogle retter, når man har børn. De her fladbrød bliver toppet med krydret hakket oksekød, masser af grøntsager og så en hjemmelavet yoghurtdressing. Det er hurtig og nem hverdagsmad, hvor der samtidig er mulighed for at få masser af grøntsager også. Vi har brugt rucola, rødløg, agurk og tomater, men man kan jo også sagtens tilføje andre grøntsager.

Fladbrødene kan laves selv eller man kan købe nogle færdiglavede. Man kan i nogle butikker købe sådan nogle gode grove fladbrød. Vi har set dem i Netto blandt andet. De kan anbefales! Ellers kan man selv bage en stor portion og så fryse dem ned i poser med det antal, som man bruger hver gang. Det er nemlig billigt at bage selv.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på græsk mad her

Græske fladbrød med oksekød

Fladbrød med hakket oksekød

Fladbrød med hakket oksekød er nem hverdagsmad. Man kan også toppe med andet end oksekød, men vi er vilde med den krydrede smag som det får. Ellers ville man også kunne bruge kylling, svinekød i strimler eller lignende. Man kan også lave en vegetarisk udgave med falafler eller med bønner. Prøv at stege kidneybønner eller kikærter i samme krydderiblanding som kødet. Dét bliver så lækkert!

Det her er en ægte hverdagsret. Sådan en ret, som kan bikses sammen i løbet af 30 minutter og som alle i familien elsker. Til børnene plejer vi bare at dele de forskellige ting op i små rum på tallerkenen. Så elsker vores børn det i hvert fald.

Græske fladbrød med oksekød

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar