Grødboller

Grødboller – Nemme morgenboller med havregrød
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

8 timer

Samlet tid

8 timer og 20 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på lækre og nemme grødboller lavet på havregrød og kerner. De mætter godt og er lavet på en koldhævet dej. Så kan du bage nybagte morgenboller om morgenen uden at skulle tænke på at bikse en dej sammen.

Ingrediensliste

  • Grød

  • 4 dl. vand
  • 100 g. havregryn
  • 35 g. hørfrø
  • 35 g. solsikkekerner
  • Dej

  • 15 g. gær
  • 1 dl. vand
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 220 g. hvedemel
  • 2 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Rør alle tingene sammen til grøden i en gryde og lad den koge op. Når du har en grød, så tag gryden af varmen. Lad grøden køle af.
  2. Imens blandes 1 dl. vand med gær og honning.
  3. Når grøden ikke er mere end lillefingervarmt, så blandes den i, sammen med hvedemel, salt og olie.
  4. Rør det hele godt sammen, indtil du har en ensartet dej.
  5. Film skålen med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i 8-10 timer, gerne natten over.
  6. Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur i 30 minutter.
  7. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  8. Beklæd en bageplade med bagepapir. Brug to skeer (evt. gjort våde i vand) og sæt klatter af dej på bagepladen. Glat evt. bollerne lidt ud med lidt vand.
  9. Bag bollerne i ca. 10-15 min.
  10. Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Bedøm denne ret

Opskrift på Grødboller

Opskrift på de lækreste grødboller, som vi elsker at spise som morgenboller eller brunchboller. De er lavet på havregrød, hvilket gør dem super saftige og bløde. De er nemme at lave, da det er en koldhævet dej. dejen blot skal røres sammen og så sættes på køl natten over. Koldhævning giver bare det lækreste brød, samtidig med, at det er super smart og nemt. Så kan men nemlig stå op og bage friskbagte boller.

Vi har ofte lavet disse, når vi skulle have studiegruppen på besøg en tidlig hverdagsmorgen og vi lige skulle have en lille morgenbolle at starte dagen på.

LÆS OGSÅ: Koldhævede morgenboller

Grødboller – Nemme morgenboller med havregrød

Nemme morgenboller med havregrød

Når man bager med grød, så får du de lækreste boller. Når man laver en grød inden, så får du lidt samme effekt, som når du laver en tangzhong dej. Den giver dig mulighed for at tilsætte mere væske til bagværket uden at skulle tilsætte mere mel. Det giver saftigt og lækkert bagværk, som holder sig frisk længe. I denne opskrift har vi brugt havregrød, som giver de absolut lækreste morgenboller, hvor vi også har tilsat lidt frø og kerner.

Grødboller – Nemme morgenboller med havregrød

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Hej!
    Jeg har lige bagt disse boller, og de smager rigtig godt! Men kan det passe at de er ret klæg i midten? Jeg har givet dem 25 minutter i ovnen ved 220 grader varmluft, så tænker de burde være færdige. Mine boller fladede kun en smule ud.
    Mvh Lisbeth

    1. Hej Lisbeth,

      Lod du dem køle af inden du skar dem over? HVis de stadig er meget varme, når de skæres over, så kan de godt virke klæge 🙂

      kh

  2. Hej ?
    Jeg har lavet disse lækre boller flere gange med stor succes – så tak for god opskrift. Nu vil jeg lave en stor portion til mit arbejde og vil derfor lave en dobbelt portion. Nu til mit (måske) dumme spørgsmål. Skal man også fordoble mængden af gær eller skal det stadig være 15 g.? ?

    1. Hej Nina,
      Det er vi så glade for at høre. Du skal også fordoble mængden af gær 🙂
      Kh

  3. Hej,
    Hjemme hos os elsker børnene disse boller – og jeg bager dem gerne fordi de er så nemme – bliver ikke tørre og smager dejligt.
    Kan man bruge grahamsmel i stedet for hvedemel? Eller erstatte noget af hvedemelet med grahamsmel?

    1. Dejligt at høre!

      Ja du kan godt erstatte lidt af hvedemelet med grahamsmel, men vær opmærksom på, at det ikke er sikkert du skal bruge lige så meget mel så. Og erstat ikke mere end 1/3 del 🙂

  4. Hej,
    Jeg har lige prøvet opskriften da de lød helt perfekte.
    Dejen var hævet super fint i skålen, men oplevede at de faldt sammen og blev helt flade da de kom på pladen og i ovnen??
    Har du oplevet det?

    Mvh Bente

  5. Hej MUMMUM
    Lækre boller men jeg har også oplevet, at de bliver flade. Men så kan de komme i min brødrister og det er lækkert.
    Dejen var klæg og perfekt men faldt sammen efter bagning. Har sågar prøvet cupcakes forme og det virkede

    1. Hej,

      De blive aldrig flade, når vi bager dem. Har du brugt øko-mel? ELler ellers byttet nogle ingredienser ud? Og rører du dejen på maskine eller i hånden?

      Kh

Skriv en kommentar