Grøntsagspølsehorn Sunde pølsehorn med en masse grøntsager Opskrift til 1020304050 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem og mættende opskrift på sunde pølsehorn lavet på grøntsager som broccoli og gulerødder. De er også tilsat havregryn og æg, hvilket gør, at proteinindholdet er højt og de mætter også meget på grund af havregrynene. De er den perfekte sunde frokost og er også gode som en sund snack. Ingrediensliste 200 g. gulerod 400 g. broccoli 4 stk. æg 1 tsk. bagepulver 30 g. sesamfrø 90 g. havregryn 1 tsk. salt 10 stk. kyllingepølser Fremgangsmåde Start ovnen på 180 grader varmluft. Riv eller hak gulerødder og broccoli meget fint. Vi brugte en minihakker. Hæld det over i en skål og bland det med salt, æg og bagepulver. Blend nu havregryn til mel og tilsæt det og sesamfrø i skålen. Lad din dej stå og trække i 15 min, så sesamfrø og havregryn kan suge noget af væsken. Hvis dejen stadig er meget våd, tilsæt da lidt ekstra havregryn. Gør nu en bageplade beklædt med bagepapir klar. Put ”dej” rundt om pølserne og placer dem med et stykke mellemrum. Hvis du gør dine hænder våde, så er det lidt nemmere at forme dem. Et godt tip: læg en klump “dej” på bagepladen. Herefter placeres pølsen ovenpå og der lægges et “låg” af dej ovenpå pølsen igen. Drys evt. med lidt sesamfrø og/eller hørfrø på toppen. Bag dem i cirka 20-25 minutter, indtil de begynder at blive få lidt farve. Lad dem afkøle på en rist, så bunden ikke bliver blød. Server evt. med ketchup. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på grøntsagspølsehorn Opskrift på sunde, lækre og nemme grøntsagspølsehorn, som er fyldt med grøntsager og som mætter godt. De er perfekte som en del af en sund madpakke, frokost eller som aftensmad. De er lavet med broccoli, gulerødder og havregryn. Så det er ene gode og sunde sager, som passer godt ind i en sund livsstil. LÆS OGSÅ: Sunde og grove pølsehorn med kerner Pølsehorn lavet med gulerod og broccoli De er som sagt lavet med grøntsager. Vi har brugt en kombination af gulerødder og broccoli, men du kan også sagtens bruge squash/zucchini eller blomkål. Hvis du bruger squash, så sørg blot for at dræne det rigtig godt inden det blandes i dejen. De er fyldt med fuldkorn fra havregryn, hvilket gør dem super sunde og at de mætter rigtig godt. Pølsehorn lavet med bagepulver, der ikke skal hæve Eftersom det ikke er de typiske pølsehorn, så skal denne pølsehornsdej heller ikke hæve på samme måde. De er lavet med bagepulver, hvilket gør, at man kan bage dem med det samme. At de ikke skal hæve gør også, at de er super nemme at lave, da dejen nemt røres sammen. De er også hurtige at lave, da det kun tager 40 minutter. LÆS OGSÅ: Sunde sandwichbrød Glutenfri pølsehorn Den her pølsehornsdej er jo som sagt lavet uden hvedemel. I stedet er den lavet med grøntsager og havregryn. Havregryn er naturligt glutenfri, så pølsehornene er også glutenfri. Man siger dog, at der kan være en chance for gluten i havregryn, da de bliver produceret samme steder som hvedemel osv. Derfor, hvis de skal være 100% glutenfri, så kan du sagtens bruge glutenfri havregryn. Det ændrer ikke på smagen og det giver stadigvæk bløde, hjemmelavet, sunde, pølsehorn, som ikke bliver tørre. Hvilke pølser bruger I til grøntsagspølsehorn? Vi bliver ofte spurgt om hvilke pølser vi bruger. Vi bruger næsten altid kyllingepølserne fra Netto. De kan også købes i Fakta eller Aldi. De har den perfekte størrelse til pølsehorn og så smager de bedre end partypølser. Du kan også bruge wienerpølser, brunchpølser eller cocktailpølser, hvis du er mere til det. LÆS OGSÅ: Proteinboller Sund madpakke eller frokost Vi har ofte de her grøntsagspølsehorn med i skole eller på arbejde. Det er nemlig en sund og mættende frokost. Og så er det jo en bonus, at man samtidig får en masse grøntsager ind. Vi kan i hvert fald personligt godt have svært ved at få grøntsager nok i løbet af dagen. Kan de fryses? Og hvordan opbevares de bedst? Hvordan er holdbarheden? Og skal de opbevares i køleskab? De kan sagtens fryses. Men ellers skal de bare opbevares i en pose eller lufttæt beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i 3-4 dage uden problemer. Så plejer vi lige at lune dem hurtigt i ovnen eller give dem en tur på brødristeren, så er de faktisk næsten som nybagte igen. Spis dem med lidt ketchup eller sennep, så har du en proteinrig og sund frokost. Holdbarhed fryser Hvis du vælger at fryse dem, så kan de holde sig ca. 1-2 måneder i fryseren. Når de tages op fra frost, så kan du varme dem direkte i ovn, men vi anbefaler at lade dem tø op 1 time eller 2 inden. Så skal de blot have 5-6 minutter ved 180 grader varmluft. De kan også varmes i mikroovn i ca. 3-4 minutter. Hvor mange kalorier er der i grøntsagspølsehornene? Der er 1614 kalorier i hele portionen. Så hvis du laver en portion på 10 stk. som vores opskrift er til, så er der 161,4 kalorier pr. stk. De er lav på kulhydrat og egner sig derfor også til keto, hvis man spiser efter det. Vi elsker at udvikle opskrifter på sund mad, som er let at lave, da vi ved, at mange af jer som følger med, har en travl hverdag. De her består af simple ingredienser, som kan købes i ethvert supermarked. Det er et godt groft og sundt alternativ til almindelige pølsehorn. Følg med på de sociale medier Så følg med på vores Instagram, hvor vi lægger spændende og sunde opskrifter op. Både til den søde tand men også til en god og mættende madpakke.
Hejsa Vi har lige skiftet hjemmeside og skrevet alle opskrifter manuelt over. Derfor er der lidt småfejl hist og her 🙂 Det er rettet nu. Knus Svar
De ser lækre ud, men det er da lidt voldsomt at tænde ovnen 20 min før brødet skal ind. Trækketid 15 min plus bagetid 25 min plus lidt tilberedning kan vist også kun give mere end 35 min samlet ? Svar
Hej Maria, Det har vi desværre ikke erfaringer med, men umiddelbart burde du kun. Tænker blot, at mandelmel suger mere end havregryn, så prøv dig frem 🙂 Kh Svar
Hej Hvad vil I anbefale at bruge når man ikke kan tåle broccoli (og kål i det hele taget)? Hanne Svar
Sikke en god oplevelse! De smager virkelig dejligt og godt sundt alternativ ♥️?? Ved du hvor mange kcal der er I? Svar
Hej Mie, Desværre ikke. Vi håber, at vi snart kan få kalorieudregninger på vores opskrifter, men lige nu er tiden desværre ikke til det :/ Kh Svar
Hejsa, Jeg har lavet dem med kyllingepølser! Hele portionen gav 1624 kalorier, så der vil være ca 162 kalorier per pølsehorn 🙂 Kh Louise Svar
Hej! Først og fremmest, vildt lækre opskrifter i har 🙂 Jeg har desværre ikke mulighed for at lave dem på varmluft, ved i om resultatet bliver lige så godt med over og undervarme? Kh Svar
Hej, De skulle ikke være våde efter de er bagt. Er de ordentligt bagt? Og måske du skulle have haft tilsat lidt flere havregryn, hvis dejen var meget våd, da du formede dem. Kh Svar
Hej! Jeg vil gerne prøve at lave disse på lørdag, men jeg står for en del på dagen, da jeg arrangerer en overraskelse hjemme hos mig, samtidig med at jeg har to små børn. Kan man godt blande ingredienserne og lade det stå og trække på køl natten over og ‘bage’ dem den efterfølgende dag? Vh. Seline Svar
Hej Seline, Det har vi desværre ikke erfaring med. Men du kan lave dem og bage dem dagen før og opbevare dem på køl over natten og lune på dagen 🙂 Kh Svar