Tilmeld nyhedsbrev

Grove pitabrød med rugmel – Sunde og mættende pitabrød

Grove pitabrød med rugmel - Sunde og mættende pitabrød

Grove pitabrød med rugmel - Sunde og mættende pitabrød

Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

40 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sunde pitabrød. Fyld dem med falafel eller en lækker tunsalat, så har du nem og sund aftensmad. De er også gode i madpakken og vi har dem ofte med på universitetet, når vi ikke gider rugbrødsmadder.

Ingrediensliste

  • 2,5 dl. vand
  • 20 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 160 g. rugmel
  • 240 g. hvedemel

Fremgangsmåde

1. Rør gær ud i vandet.
2. Tilsæt salt, rugmel og hvedemel og ælt til du har en smidig dej.
3. Dæk skålen med et viskestykke eller husholdningsfilm og lad dejen hæve et lunt sted i cirka 1 time eller indtil den er hævet til dobbelt størrelse.
4. Drys lidt mel ud på bordet. Slå dejen ned og del den i 8 stykker.
5. Rul ud med en kagerulle. Placer på et stykke bagepapir. Lad dem efterhæve i 20-30 min.
6. Tænd imens ovnen på 250 grader varmluft og lad en bageplade være i ovnen, så den også bliver varmet op.
7. Når ovnen er varm nok, så tager du den varme bageplade ud af ovnen og hiver bagepapiret med dine pitabrød over på bagepladen. Bag kun en plade af gangen.
8. Herefter bages de på anden nederste rille i ovnen i ca. 7-8 min. alt efter hvor god din ovn er. De skal gerne hæve helt op og blive hule.
9. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.
10. Fyld med ønsket fyld.

Tip: De kan også sagtens fryses ned og tages op efter behov.

Bedøm denne ret

Grove pitabrød med rugmel – Sunde og mættende pitabrød

De lækreste sunde, grove pitabrød lavet med rugmel. De er nemme og hurtige at lave og så er du sikker på at få den såkaldte lomme i brødet, så du kan komme fyld i. Der er bare ikke noget værre end at lave hjemmelavede pitabrød og så får man ikke hullet i midten. I stedet ender man med en flad bolle og det er altså ikke princippet i pitabrød.

Vi elsker at lave disse grove og sunde pitabrød til aftensmad eller frokost. Så plejer vi at fylde dem med falafel, oksekød, kylling, skinke eller en hjemmelavet tunsalat. Det er nemt og sundt til aftensmad og kræver ikke de store færdigheder i køkkenet. Man kan selvfølgelig også vælge at købe færdiglavede pitabrød, men dem her slår virkelig de der kedelige billige pitabrød, man kan få i butikkerne.  

LÆS OGSÅ: Grove sandwichbrød

Grove pitabrød med rugmel - Sunde og mættende pitabrød Grove pitabrød med rugmel - Sunde og mættende pitabrød Grove pitabrød med rugmel - Sunde og mættende pitabrød

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven