Tilmeld nyhedsbrev

Grove sandwichbrød

Grove sandwichbrød

Grove sandwichbrød

Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

1 time og 45 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på grove og sunde sandwichbrød med kerner. Det er en super let og god opskrift, som giver saftige madpakkeboller. De er gode både til voksne og små. Fyld dem med dit yndlings pålæg, så har du en let madpakke.

Ingrediensliste

  • 40 g. gær
  • 1 dl. naturel yoghurt
  • 3 dl. lunkent vand
  • 1/2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1,5 tsk. salt
  • 300 g. hvedemel
  • 350 g. fuldkornsmel
  • 1 æg til pensling
  • 50 g. kerner

Fremgangsmåde

1. Opløs gær i vand, olie og surmælksprodukt. Tilsæt salt.
2. Rør mel i lidt af gangen. Ælt til dejen slipper kanterne.
3. Rul dejen ud i et kvadrat på cirka 13×45 cm. Pensel dejen med æg og drys med kerner.
4. Brug en kniv eller pizzaskærer til at skære firkantede stykker. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 1,5 time lunt.
5. Bages i en forvarmet ovn på 225 grader varmluft i cirka 12 min.
Du kan med fordel fryse brødene ned, når de er kølet af. Så har du friskbagt brød i fryseren – klar til madpakken.

Bedøm denne ret

Her får du opskriften på nemme og grove sandwichbrød, som er toppet med en masse forskellige kerner. De er super gode og sunde til madpakken både til voksne og børn og så kan de jo fyldes med det pålæg, som man har lyst til.

Du kan bruge lige præcis den kombination af kerner, som du har lyst til oven på. Vi plejer at lave en blanding af sorte sesamfrø, almindelige sesamfrø, hørfrø og græskarkerner. Men nogle gange blander vi også solsikkekerner og chiafrø i. Bare brug det du har. Det er ikke så vigtigt hvad der kommer oven på.

Som fyld elsker vi en kombination af grøn pesto, kyllingepålæg og kalkunbacon i. Eller hjemmelavet tunsalat med syltede rødløg. Tunsalaten spiser vi dog ofte, når vi bare laver frokost herhjemme og kyllingvarianten har vi ofte med i madpakke. Så der er masser af forskellige ideer til madpakken, så den ikke behøves at stå på rugbrødsmadder. 

LÆS OGSÅ: Müslibarer med dadler

Hvad med opbevaring?

De her grove sandwichbrød anbefaler vi at fryse ned, hvis de ikke skal bruges med det samme. De er nemlig bedst, når de er friske eller når de lige er taget op fra fryseren. Derfor laver vi også ofte en stor portion, som bliver frosset ned i poser med 4-5 styk i. På den måde kan de nemt tages op aftenen inden og så smøres med pålæg om morgenen.

Hvis du ikke vil fryse dem ned, så anbefaler vi at opbevare dem i en frysepose på køkkenbordet. Helst ikke et alt for fugtigt og varmt sted. Så holder de sig nemlig bedst. De kan godt holde ca. 2 dage og stadig være gode. Selvfølgelig ikke lige så gode som nybagte, men sådan er det jo med det meste hjemmebagte brød. Derfor anbefaler vi også at fryse dem ned.

På vores Instagramprofil kommer vi dagligt med inspiration til madpakken og andre lækker bagværk opskrifter.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven