Hasselback kylling med feta og spinat

Opskrift på hasselback kylling med feta og spinat

Hasselback kylling med feta og spinat

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hasselback kylling med feta, spinat og soltørrede tomater. En nem og lækker måde at lave kyllingebryst på.

Ingrediensliste

  • 450 g. kyllingebryst
  • 50 g. fetaost
  • 30 g. soltørrede tomater
  • 50 g. spinat
  • peber
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Rens kylling og skær eventuelle sener fra.
  3. Skær kyllingen, så du får revner. Vi skar ca. 5 revner. Du skal skære 3/4 dele igennem og ikke hele vejen igennem.
  4. Hak soltørrede tomater fint.
  5. Sauter spinat på en pande med lidt olie, indtil det falder sammen i størrelse. Tag det af panden og hak det fint.
  6. Bland det med smuldret feta og soltørrede tomater. Rør det hele godt sammen.
  7. Fyld blandingen i hullerne du har skåret på kyllingen.
  8. Fordel til sidst lidt olie og friskkværnet peber udover kyllingen.
  9. Bag den i ovnen i ca. 20-25 minutter, indtil den er blevet en smule gylden på toppen. Tag den ud og lad den køle af kort.
  10. Server med det samme. Evt. med en god salat og bagte kartofler.

Bedøm denne ret

Opskrift på hasselback kylling med feta og spinat

Hasselback kylling med feta og spinat er super nemt at lave og så smager det helt forrygende. Du hører nok oftest om hasselback kartofler, men hasselback er altså lige så lækkert – hvis ikke endnu bedre! Man skærer kyllingen op, så du får små revner. De her små revner bliver så fyldt med en blanding af spinat, feta og soltørrede tomater.

Det giver saftigt og smagfuld kylling, som heller ikke bliver lige så tørt, som kylling i ovn nogle gange kan blive. Server det sammen med en god salat, kartoffelsalat eller bagte kartofler. Det er nem, simpel og lækker hverdagsmad!

LÆS OGSÅ: Hasselback kylling med tomat og ost

Opskrift på hasselback kylling med feta og spinat

Fyldt kyllingebryst i fad

Det er en anderledes måde at lave fyldt kyllingebryst på, da man i stedet for at lave en lomme laver små riller ned langs kyllingen. Kyllingen bliver herefter lagt i et fad og man fylder fyldet ned i revnerne.

Opskrift på hasselback kylling med feta og spinat

Kylling i ovn med fetaost og spinat

Det er en super lækker måde at lave kylling i ovn på. Når man skærer den op på den her måde, så får kyllingen også meget mere smag end hvis man blot stegte det helt. På den her måde får smagen fra de soltørrede tomater og det salte fra osten lov til at trænge ned i kyllingen, hvilket smager helt formidabelt. Det er én af de bedste og nemmeste måder at lave kylling på!

Opskrift på hasselback kylling med feta og spinat

Nem aftensmad med kylling

Det er super let aftensmad. Du kan servere pasta eller bagte kartofler til og evt. en god salat. Så har du altså en ganske lækker aftensmad, som er både hurtig og nem at lave. Vi kan blandt andet anbefale den her lækre melonsalat dertil.

Opskrift på hasselback kylling med feta og spinat

Følg endelig med på vores sociale medier. Du finder hver dag en masse inspiration på mad på vores Instagram, som du finder her og vores Facebookside. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

 

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag