Hel kylling med appelsin og spidskålssalat

22

Hel kylling med appelsin og spidskålssalat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en hel kylling med appelsin, bagte kartofler og spidskålssalat. En rigtig julekylling, som er nem at lave og som selvfølgelig er lavet med en hel gårdkylling fra De Danske Familiegårde.

Ingrediensliste

  • Hel kylling med appelsin

  • 1 stk. gårdkylling fra De Danske Familiegårde
  • 2 stk. appelsin
  • 1 stk. æble
  • 1 håndfuld svesker
  • salt/peber
  • 3 spsk. smør
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Ovnbagte kartofler

  • 1200 g. kartoffel
  • 4 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 tsk. tørret timian
  • salt/peber
  • Spidskålssalat

  • 0,5 stk. rød spidskål
  • 3 stk. appelsin
  • 0,5 stk. granatæble
  • 100 g. saltmandler
  • Sauce

  • 2 tsk. majsstivelse
  • vand
  • 4 dråber sovsekulør
  • 2 tsk. ribsgele
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Tag kyllingen ud af posen. Dup den tør.
  3. Skær appelsin og æble i mindre stykker.
  4. Kom salt og peber indvendigt i kyllingen. Kom herefter appelsin, æbler og svesker op i kyllingen. Luk den evt. til med en kødnål.
  5. Fordel olie og smør ovenpå kyllingen (smør den godt ind over det hele). Drys godt med salt og peber.
  6. Kom kyllingen i et ovnfast fad. Kom lidt vand ved.
  7. Sæt kyllingen ind i ovnen. Den skal have 1 time.
  8. Efter kyllingen er sat i ovnen, så gøres kartoflerne klar.
  9. Rens kartoflerne og skær dem ud i både. Vend dem med olie, salt og peber og tørret timian. Fordel dem på en bageplade med bagepapir. Når kyllingen har været inde i 20-30 minutter, så sættes kartoflerne ind (så passer det med, at kyllingen og kartoflerne er færdige samtidig).
  10. Nu til salaten. Snit spidskål fint. Halver en appelsin. Pres saften ud og massér det ind i kålen.
  11. Skær resten af appelsinerne i små tern. Pil granatæble, så du får kernerne ud.
  12. Vend spidskål sammen med appelsin, granatæblekerner og saltmandler. Anret salaten på et fad eller dyb skål. Pynt evt. med lidt ekstra mandler på toppen.
  13. Når kyllingen og kartoflerne er færdige, så tages det ud af ovnen.
  14. Hæld saften fra kyllingen over i en skål. Si den igennem en fin sigte.
  15. Kom væsken op i en lille gryde (hvis der ikke er så meget, så kan du supplere med lidt bouillonvand).
  16. Pisk majsstivelse sammen med lidt vand i en skål. Hæld det lidt efter lidt over i din sauce og varm den godt igennem, så den tykner. Så kan du selv justere hvor tyk den skal være.
  17. Kom lidt sovsekulør i og smag evt. til med lidt ribsgele. Smag saucen til med salt/peber.
  18. Server den hele kylling med bagte kartofler, spidskålssalat og din sauce.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret:

Ildfast fad, sort

Køb her

Fiskars kasserolle (til sauce)

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Rosti skålesæt

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde 

Opskrift på hel kylling med appelsin og spidskålssalat

I ægte julestil, så har vi lavet en hel kylling med appelsin, æble, svesker og med bagte kartofler og spidskålssalat til. Det her er altså bare en lækker julemenu og et godt alternativ til den klassiske and. Vi har fyldt den hele kylling med appelsin, svesker og æbler, som giver den dejligste julesmag. Samtidig er den smurt med smør, lidt olie samt godt med salt. Det giver sprødt skind, som jo bare er et must! Serveret til julekyllingen har vi lavet bagte kartofler, en nem spidskålssalat og en hurtig sauce.

Og nøj, hvor smagte den bare godt! Vi har brugt en hel kylling fra De Danske Familiegårde. En gårdkylling, som er dansk og langsomtvoksende, hvilket også kan smages. Du får den saftigste kylling, som lige får et juletwist, hvilket kun gør den endnu bedre. Udover at bruge en hel kylling til en julemenu som denne, så kan den jo også bruges til en omgang tarteletter, som også hører sig til i julen. Og hvis du ikke vil lave høns i asparges selv, så har De Danske Familiegårde også lavet fyldet for dig. Det kan også varmt anbefales og er selvfølgelig også lavet på dansk gårdkylling.

LÆS OGSÅ: Halv kylling med sød kartoffelsalat

Hel kylling med appelsin og spidskålssalat

Hel julekylling

Sådan en julekylling skal man på ingen måde undervurdere. Når den fyldes med appelsin, svesker og æble, så får den virkelig den skønneste julesmag. Det er derfor et godt alternativ til den klassiske juleand og også en ret, som egner sig godt til hverdagen. Vi har jo serveret den med bagte kartofler, men man kan også sagtens bare lave almindelige, kogte kartofler. En spidskålssalat går man desuden aldrig galt i byen med på denne årstid. Kombineret med appelsin, sprøde granatæblekerner og ristede mandler, så er det altid en sikker vinder.

Hel kylling med appelsin og spidskålssalat

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Tags anvendt i denne opskrift

JulGlutenfriEfterårVinter

Kommentarer

Skriv en kommentar