Hjemmelavede tacos
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
10 minutterSamlet tid
20 minutterBeskrivelse
En nem opskrift på hjemmelavede tacos, som du kan fylde med lige præcis det fyld du har lyst til. Den her opskrift er med mexicansk oksekødsfyld, men du kan også bruge kylling eller pulled pork.
Ingrediensliste
- 250 g. hvedemel
- 65 g. smør
- 1,25 dl. vand
- 0,5 tsk. salt
Fremgangsmåde
1. Hvedemel og salt blandes i en skål.
2. Smør smuldres i og det æltes med fingrene.
3. Vandet tilsættes og det æltes yderligere indtil du har en smidig dej.
4. Dejen hviler 15 min.
5. En tør pande opvarmes på komfuret (middelhøj varme).
6. Derefter deles dejen i 8 lige store stykker og de rulles ud, indtil de er så tynde som de næsten kan blive.
7. Pandekagerne bages kort på den tørre pande på begge sider.
8. Placeres på en tallerken overdækket med et fugtigt viskestykke. På den måde undgår du, at de bliver tørre.
9. Fyld dem med lige præcis det du vil – det er kun fantasien der sætter grænser.
Hjemmelavede tacos
Opskrift på tacos, så du kan lave dine egne hjemmelavede mexicanske tacos. Det er bare så godt og vi får det ofte til aftensmad, da det er så nemt at lave selv.
Måske du har fået tacos på en af de mange mexicanske restauranter, som dukker op på landsplan. De her lækre bløde tacos, som ofte er fyldt med svinekød, oksekød eller kylling. Derudover kommer vi alt fra majs, stegte peberfrugter, avocado, syltede rødløg, friske koriander, pico de gallo osv. i.
Vi må i hvert fald indrømme, at de har vundet en speciel plads i vores hjerte. Vi elsker at lave dem som fredagsmad og så gå all-in på tilbehør dertil. Vi laver alverdens syltede ting, lækre dressinger og forskellige salater. Så kører vi rigtigt et mexicansk tema. Bedre start på weekenden fås faktisk ikke.
LÆS OGSÅ: One pot pasta med spinat og kylling
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Super nemt. Vi smed lidt majsmel i også. Tak for Danmarks bedste madblog 🙂