Lækre hverdagsopskrifter

Hønsesalat med æble i sennepsdressing

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på en frisk hønsesalat med æble. Den er vendt i en smagfuld og mild sennepsdressing. Brug den i sandwich, på en ristet rugbrød eller som forret.

Ingrediensliste

  • 60 g. mayonnaise
  • 250 g. creme fraiche
  • 1 spsk. sød sennep
  • 1 spsk. flormelis
  • 2 stk. æble
  • 50 g. bladselleri
  • 450 g. kyllingebryst
  • 125 g. bacon i skiver
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Kog kylling.
  2. Rør dressing sammen af mayonnaise, creme fraiche, sennep og flormelis. Smag dressingen til med salt og peber.
  3. Skær æbler og bladselleri i fine stykker. Bland det i dressingen.
  4. Skær kylling i tern.
  5. Bland din kylling i dressingen. Smag til med mere salt og peber, hvis nødvendigt.
  6. Steg bacon og server din kyllingesalat ovenpå en skive rugbrød, i en croissant eller hvad der ellers lyster. Pynt med persille.

Bedøm denne ret

Opskrift på hønsesalat med æble i sennepsdressing

Nem opskrift på en god hønsesalat med æble vendt i en cremet sennepsdressing. Den er rigtig god både til frokost og aftensmad. Men den kan også sagtens bruges til forret, eksempelvis oven på en ananasring eller i en croissant.

Når man laver hønsesalat, så kan man vælge den tidskrævende metode og koge en hel kylling eller man kan koge fersk kyllingefilet. Når vi har travlt, så vælger vi den nemme løsning og koger et bryst.

I sidste weekend brugte vi den her hønsesalat på en tapastallerken, hvor det blev serveret sammen med sprødt kyllingeskind, oven på en sprød rugbrødschips. Det smagte bare helt fantastisk og kan varmt anbefales.

LÆS OGSÅ: Tarteletter 

Hønsesalat med æble i sennepsdressing

Hjemmelavet hønsesalat

Det er så nemt at lave en hjemmelavet hønsesalat. Man kan lave en klassisk variant eller en lidt mere frisk variant som denne med æble vendt i en lækker sennepsdressing. Udover æble, så er der også lidt frisk bladselleri i, som også giver lidt Crunch og sprødhed til salaten.

Kan jeg lave den dagen før?
Ja, det kan du sagtens. Sørg dog for at dræne tingene ekstra godt, så den ikke bliver for vandet. Brug også en god, tyk creme fraiche. Gerne minimum 18% fedt, da det også giver en tyk og lækker hønsesalat.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag