Italiensk salat

Italiensk salat
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet italiensk salat med hjemmelavet mayonnaise, friske ærter, gulerødder og asparges.

Ingrediensliste

  • Hjemmelavet mayonnaise

  • 1 stk. æg
  • 2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. sød sennep
  • salt/peber
  • Fyld

  • 250 g. gulerod
  • 250 g. friske ærter
  • 5 stk. friske asparges
  • 1 stk. laurbærblad

Fremgangsmåde

  1. Start med mayonnaise.
  2. Put alle ingredienserne op i et højt glas (som ofte hører med til stavblender).
  3. Sæt din stavblender ned i glasset, så den rører bunden. Tænd og blend imens du holder blenderen ned mod bunden. Du kan herefter hurtigt se, at den begynder at tykne og ændre farve.
  4. Begynd herefter at bevæge stavblenderen op og ned, indtil du får en tyk konsistens.
  5. Smag til sidst til med salt/peber og evt. lidt mere sød sennep.
  6. Skræl gulerødder og skær ud i små tern. Knæk enderne af asparges og skær ud i mindre stykker.
  7. Bring en gryde i kog med salt og laurbærblad.
  8. Når vandet koger, så kommes først gulerødder i. Lad dem koge 1-2 minutter. Tilsæt så asparges og tag så gryden af blusset. Lad det hele ligge der i, i 5 minutter. Herefter hældes vandet fra og det hele køler af.
  9. Pil de friske ærter. Den vægt, der er angivet, er inden de er pillet. Du skal have ca. lige meget af gulerødder, asparges og ærter.
  10. Vend ærter, gulerødder og asparges i din hjemmelavede mayonnaise. Smag til med salt/peber.
  11. Nyd med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på italiensk salat

En nem opskrift på hjemmelavet italiensk salat er præcis hvad du får opskriften på her! Sådan en rugbrød med hamburgerryg og italiensk salat skal man ikke undervurdere. Især ikke, hvis det er med italiensk salat lavet fra bunden. Og der er bare en verden til forskel på en hjemmelavet og den man køber i en bøtte fra supermarkederne. Her har vi lavet vores udgave på en hjemmelavet mayonnaise, hvor der kommer friske gulerødder, asparges og ærter i.

Lige nu er der højsæson for ærter, så det har vi selvfølgelig skulle udnytte. Det smager hammergodt at bruge friske, danske ærter i sin italienske salat, men er det udenfor sæson, så kan man selvfølgelig også blot bruge frosne. Grøntsagerne snittes fint og så koges gulerødderne og asparges let, så de stadig har lidt bid. Sådan kan vi godt lide den. Ærterne kommer vi helt friske i.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre pålægssalater her

Italiensk salat

Hamburgerryg med italiensk salat

Hamburgerryg og italiensk salat hører bare sammen. Sådan en rugbrødsmad skal man ikke kimse af. Noget godt rugbrød, en god hamburgerryg og så hjemmelavet salat, så har du altså en luksus frokost. Ofte kræver det ikke så meget at løfte den ellers kedelige rugbrødsmad flere niveauer. Det kan man blandt andet gøre ved at lave et hjemmelavet element og bruge friske og gode råvarer. Så vi kan kun anbefale dig at prøve den her hjemmelavede version og imponere dine frokostgæster eller bare kræse lidt ekstra for dig selv.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar