Hønsesalat på ananasring Hønsesalat på ananasring Opskrift til 5101520253035404550 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hønsesalat på ananasring, som er en klassisk dansk 80’er forret. Ananasringe med hjemmelavet hønsesalat og bacon. Ingrediensliste Hønsesalat 450 g. kyllingebryst 1 stk. hønsebouillonterning 270 g. asparges på dåse 250 g. champignon 100 g. mayonnaise 100 g. creme fraiche 0,5 tsk. dijonsennep 0,5 tsk. citronsaft salt/peber Andet 10 stk. ananasringe på dåse 200 g. bacon i tern 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Rens kyllingebryst og kog dem i 20-25 minutter i en gryde med vand og hønsebouillonterning. I mellemtiden drænes asparges på dåse. Rens champignon og skær dem i små fine tern. Opvarm en pande og steg bacontern sprødt. Læg dem til side i. en skål og bevar baconfedtet på panden. Steg nu de fine champignontern på panden. Når de er stegt drænes de. Bland mayonnaise, creme fraiche citronsaft og dijonsennep sammen til en dressing. Kom de drænede asparges og champignon i. Vend rundt og smag til med salt/peber. Dæk skålen til og stil det på køl. Når kyllingen er kogt skæres den i små tern eller trevles med en gaffel. Lad kødet køle helt af og bland det herefter i skålen med dressing, asparges og champignon. Lad hønsesalaten stå og trække lidt smag. Inden servering kommes hønsesalaten på en drænet ananasring og toppes med sprøde bacontern og frisk persille. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hønsesalat på ananasring En klassisk og nem opskrift på hønsesalat på ananasring. Den her ret er sådan en klassisk, dansk 80’er forret, som dine forældre eller bedsteforældre helt sikkert kan huske, hvis du er barn af 90’erne. Det er så simpelt som det lyder, nemlig blot hønsesalat ovenpå en ananasring. Simpelt, men faktisk super lækkert! Især når man laver sådan en god hjemmelavet hønsesalat og topper med bacon på toppen. Så er det faktisk en rigtig god forret med kylling. Så hvis du ikke er så meget til fiskeforret, så er den her lige noget for dig. Vi har blot toppet den med bacon og persille. Skal den gøres ekstra fin, så kan du også tilføje et par appelsinskiver, som du bruger som ‘springere’, der lægges på tværs af hønsesalaten. Derudover kan vi anbefale at servere forretten med noget lækkert brød og smør til. LÆS OGSÅ: Avocado med rejer Ananasringe med hønsesalat Der er bare noget over kombinationen af den søde ananas, den cremet hønsesalat og den sprøde og saltede bacon. Det smager bare skønt! I forhold til ananasringene, så kan du både bruge dem fra dåse, men du kan også sagtens bruge en frisk ananas, som du skærer ud i skiver. Husk at udhul den i midten, så man får skåret den hårde del væk. Andre tip til anretningen Skal det være en rigtig fin forret, så kan du komme lidt salat eller andet grønt på bunden. Og som nævnt tidligere, så ville det også være rigtig fint med en appelsinskive på toppen. Det både smager og ser godt ud! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.