Hurtig frugttærte på 15 minutter

Hurtig frugttærte på 15 minutter
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Lav en hurtig frugttærte på 15 minutter med mazarinbund, creme og frisk frugt. Server til kaffen eller som dessert til gæster.

Ingrediensliste

  • 1 stk. mazarinkage
  • 50 g. mascarpone
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 2 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 150 g. blandet frugt

Fremgangsmåde

  1. Bland mascarpone, fløde, flormelis og vaniljesukker i en skål og pisk det til en blød creme med en elpisker.
  2. Skær frugt i mindre stykker.
  3. Tag papiret af mazarinkagen og læg den på et fad eller en tallerken. Kom mascarponecremen ovenpå og top med de friske frugter.
Bedøm denne ret

Opskrift på frugttærte på 15 minutter

En hurtig og lækker frugttærte på 15 minutter, som er lavet med mazarinbund og den lækreste mascarponecreme. Vi har toppet med kiwi, jordbær og vindruer, men du kan jo bruge alverdens frugter og bær. Det ville også være lækkert med masser af sommerbær på toppen. Vi har snydt en smule og blot brugt en færdiglavet mazarinbund. Det må man gerne, når det skal gå hurtigt og man kan slet ikke se det, når først den pyntes med creme og frugt.

Det er en dejlig frugttærte, som kan nydes til kaffen eller som en hurtig dessert. Cremen laves på mascarpone og piskefløde, og det giver virkelig den bedste og lækreste creme, som passer perfekt til mazarinbunden.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer på hurtige desserter

Hurtig frugttærte på 15 minutter

Kage med frugt

Den her kage med frugt minder os så meget om sådan en frugttærte fra vores lokale bager, fra byen vi boede i som børn. Der kunne man nemlig få sådan en stor frugttærte, som var pyntet med blandt andet disse frugter, men også med jordbær. Det gav simpelthen det fineste farvespil og lignede nærmest en frugt-regnbue. Det er så fint, når man blander forskellige frugter og farver på kagen. Og så er det jo bare altid lækkert med noget frisk, når man får en kage som en mazarinkage, som godt kan være til den tunge side. Det er den perfekte kombination.

Hurtig frugttærte på 15 minutter

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar