Indisk kylling
Forberedelsestid
20 minutterTilberedningstid
20 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
Indisk kylling med ris toppet med frisk persille og mandler. En virkelig skøn ret, som er super nem og hurtig at lave. Du kan servere retten som den er eller servere naanbrød til.
Ingrediensliste
Marineret kylling
- 450 g. kyllingebryst
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. salt
- 2 tsk. garam masala
- 0,5 tsk. chiliflager
- 0,5 tsk. stødt kanel
- 0,5 tsk. tørret gurkemeje
- 1 tsk. karry
- 1 dl. naturel yoghurt
Sauce
- 2 fed hvidløg
- 1 stk. løg
- 1 stk. rød peberfrugt
- 1 dl. vand
- 4 dl. madlavningsfløde
- salt/peber
- 400 g. hakkede tomater på dåse
- 40 g. tomatpure
Andet
- 200 g. ris
- 4 stk. naanbrød
- 0,5 bundt frisk persille
- 20 g. mandler
Fremgangsmåde
- Skær kyllingebryst i strimler.
- Knus hvidløg og bland det med krydderier og yoghurt til en marinade. Læg kyllingen heri og lad det så og trække på køl.
- Kog ris efter anvisningen på pakken.
- Hak hvidløg. Skær løg i små tern. En gryde varmes op med lidt olie. Steg hvidløg og løg ved middel varme. Imens skæres peberfrugt i strimler.
- Når løgene er bløde tilsættes kyllingen. Lad det stege/simre i marinaden i 10 minutter og rør rundt løbende.
- Tilsæt herefter peberfrugt og lad det stege i et par minutter.
- Tilsæt hakkede tomater på dåse og tomatpure. Herefter røres madlavningsfløde og vand i. Lad det simre og smag til med salt og peber.
- Server med ris, mandler og frisk persille på toppen. Du kan med fordel servere naanbrød til retten også, du finder opskriften lige her.
Opskrift på indisk kylling med ris
Her får du opskriften på indisk kylling med ris toppet med mandler og persille. Det er en super nem og hurtig ret, som egner sig godt i en travl hverdag. Har du lidt ekstra tid, så anbefaler vi at du laver hjemmelavede naanbrød hertil. Opskriften finder du lige her.
Vi er helt pjattede med indisk mad. Vi elsker de stærke og forskellige smage der kommer ved at blande alle de krydderier. Det er altid dejligt at variere maden, så der er lidt forskellige retter i ugens løb.
Indisk mad med kylling
Måske du har lagt mærke til, at rigtig mange indiske retter indeholder kylling. Det gør denne ret nemlig også, men man kan simpelthen også lave så mange lækre retter. Denne ret er lavet med kylling, yoghurt, krydderier og fløde. Det giver en helt fantastisk ret med masser af smag fra de mange krydderier.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer
Er kalorieindholdet med eller uden tilbehør, fx naanbrød?
Hej Sally,
Det er med naanbrød. Det er med alt det der står under ingredienslisten 🙂
Kh