Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Kød / Svinekød / Svinemørbrad
Her finder du alle vores opskrifter og retter med svinemørbrad. Du finder her opskrifter på blandt andet fyldt og marineret svinemørbrad, indbagt mørbrad, gryderetter, mørbrad i fad og pastaretter.
Nemme og lækre opskrifter med svinemørbrad er præcis hvad du finder her. Man kan lave så mange aftensmadsretter og retter med mørbrad af gris. Det kunne være en klassisk mørbradgryde, en fyldt mørbrad med pikantost og bacon eller mørbrad i fad. Uanset hvad, så finder du, hvad vi selv synes, er de bedste opskrifter med mørbrad her.
Vi har fået en del svinemørbrad igennem vores opvækst. Især som gæstemad, så blev den lavet som indbagt mørbrad eller som en fyldt svinemørbrad med flødeost med bacon viklet rundt om. Det er også et meget alsidigt stykke kød, som kan bruges i mange forskellige retter. Derfor køber vi det også ofte på tilbud og så fryser vi det blot ned. Så kan man nemt tage det op, hvis man får gæster eller vil bruge det til aftensmaden. Det er en lækker udskæring, som nemt kan laves mørt.
Vi laver ofte aftensmad med svinemørbrad. Det er som sagt et stykke kød, som kan bruges i mange forskellige retter. Både de lidt tunge gryderetter, men også til mere friske retter som salatbowls og wraps. Har du mon prøvet at skære mørbaden ud i helt tynde skiver og så marinere den? Det giver en helt anden smagsoplevelse end hvis man bare tilbereder den hel eller skærer den ud i tern. Når kødet steges ved høj varme, så karamelliserer kødet nærmest og det giver en virkelig god smagsoplevelse. Sådan noget kød er godt i wraps, i pitabrød osv.
Derfor kan aftensmadsretterne med mørbrad også varieres en hel del. Man kan lave sund aftensmad med svinemørbrad, men også de mere tunge retter som mørbradgryde.
Alle vores retter med svinemørbrad er nemme at gå til. De indeholder ingredienser, som kan købes i et almindeligt supermarked. Du behøves heller ikke at være god i køkkenet for at kunne være med. Vores opskrifter er nemlig så nemme og ligetil, at alle kan være med.
Man kan lave mange retter med mørbrad. Både aftensmadsretter, frokostretter og retter, som egner sig godt til en buffet. Der er retter til enhver anledning og til både sommer og vinter. Det er et stykke kød, som nemt kan tilpasses årstiden og hvor man kan bruge sæsonens grønt til. Prøv eksempelvis en sommer mørbradgryde.
Mørbrad kan bruges til mørbradgryde, fyldt mørbrad, mørbrad i fad, til paprikagryde, til sliders og det kan skæres tyndt ud til wraps eller salatbowls. Du kan også lave svinemørbrad i airfryer, i ovn eller på panden. Svinemørbrad kan også bruges i pastaretter eller skæres ud i mørbradbøffer. Vi har blandt andet en god opskrift på mørbradbøffer ala dansk efterår, hvor man får brugt efterårets grønt.
Vi håber, at du har kunne finde inspiration til mørbrad retter her. Det er i hvert fald et lækkert stykke kød, som vi ofte får. Det er også den ’billige’ mørbrad ift. en oksemørbrad. Så vil du gerne have et lækkert stykke kød, så er svinemørbrad et godt bud. Det koster nemlig ikke det hvide ud af øjnene og kan derfor også nemt bruges til hverdagsmad.
Hvis du er på udkig efter opskrifter med gryderetter med svinemørbrad, så skal du tage et kig i vores opskrifter på mørbradgryde lige her.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.