Julepavlova med kirsebærsauce og creme

julepavlova med kirsebærsauce og creme
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker julepavlova med kirsebærsauce, creme og bær. En nem juledessert, som du kan servere som alternativ til risalamande.

Ingrediensliste

  • Pavlova

  • 4 stk. æggehvide
  • 1 knivspids salt
  • 200 g. sukker
  • Creme

  • 3 dl. piskefløde
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. flormelis
  • Topping

  • 300 g. bær
  • 50 g. kirsebærsauce

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 150 grader alm. ovn (over-og undervarme).
  2. Pisk æggehvider og salt med en elpisker. Tilsæt sukker lidt efter lidt, imens der piskes. Når alt sukkeret er tilføjet, så pisker du det hele i 5-6 minutter til marengsen danner bløde toppe.
  3. En bageplade gøres klar med bagepapir. Fordel marengs i en cirkel på ca. 24 cm. ud på bagepladen. Der må gerne være lidt toppe på marengsen.
  4. Bag den på anden nederste rille i ovnen i 1 time.
  5. Sluk ovnen, når den ene time er gået. Lad den køle af i ovnen 1 time efter, inden du tager bunden ud.
  6. Inden servering piskes piskefløde sammen med creme fraiche, flormelis og vaniljesukker til en let skum.
  7. Fordel flødeskum udover marengsbunden. Top med kirsebærsauce og friske bær . Server med det samme.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Toppits

Opskrift på julepavlova med kirsebærsauce og creme

Den lækreste julepavlova med kirsebærsauce, creme og bær som er lavet i samarbejde med Toppits. Vi elsker pavlova, så derfor var vi selvfølgelig nødt til at lave en juleudgave af den lækre dessert. Pavlova består af en sprød marengsbund, som normalvis toppes med creme og masser af bær eller frugter. For at gøre den mere julet, så har vi tilføjet kirsebærsauce til den, hvilket bare smager super lækkert! Og i forhold til bær og frugter, så kan du jo bruge lige præcis det, som du har lyst til. Vi brugte hindbær, blåbær og røde vindruer, hvilket var super lækkert. Men den kan også sagtens toppes med mandariner eller appelsiner.

Server den lækre julepavlova til årets julefrokost eller som alternativ til risalamande. Man når jo ofte at få risalamande mange gange i løbet af julen og decembermåned, så derfor er det fint med et alternativ. Det er vi også sikre på vil falde i god jord, hvis du serverer den som det søde punktum til en julefrokost.

Vi har brugt bagepapir fra Toppits med skridsikker underside der gør, at det ikke ruller i hjørnerne og ikke glider rundt på bagepladen. Vi kender alle det, at vi står og “pøler” med bagepapiret – men det gør du altså ikke med det her fra Toppits. Derudover har bagepapiret en anti-stick overflade der gør, at marengsen ikke klæber fast, men derimod er nem at tage af bagepapiret efter bagning. Nemmere bliver det ikke.

LÆS OGSÅ: Nutellastjerne

julepavlova med kirsebærsauce og creme

Marengsbund med kirsebærsauce og bær

Som sagt, så består pavlova af en marengsbund, som toppes med creme og bær. Marengsen er lavet på bare 3 ingredienser, nemlig æggehvider, et nip salt og sukker. Herefter smøres den ud på bagepapir og bages i ovnen. Vi bruger bagepapiret fra Toppits, som har.. BLA BLA

julepavlova med kirsebærsauce og creme

Alternativ til risalamande

Som sagt, så fungerer den her dessert altså perfekt som et alternativ til risalamanden. Vi har nemlig fået en del forespørgsler på ideer til desserter, som man kan servere i stedet for. Det her må uden tvivl være et af vores bedste bud! Den sprøde marengsbund spiller nemlig perfekt sammen med kirsebærsaucen, den lækre creme og så de sprøde og smagfulde bær på toppen. Det er samtidig sådan en dessert, som heller ikke er alt for tung. Så den er helt perfekt at servere efter en stor omgang julemad.

julepavlova med kirsebærsauce og creme

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar