Kålfad med oksekød og grøntsager

Kålfad med oksekød og grøntsager
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på et lækkert kålfad med hakket oksekød og masser af grøntsager. Hvidkålsfad med oksekød, som er nem og sund aftensmad.

Ingrediensliste

  • 400 g. hakket oksekød
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 0,5 stk. squash
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 0,5 stk. spidskål
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 1 dl. vand
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 140 g. revet mozzarella
  • 0,5 bundt frisk persille
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Rens peberfrugt og squash. Skær peberfrugt i strimler og squash i halve skiver.
  3. Snit spidskål groft.
  4. Varm en gryde op med fedtstof.
  5. Kom hakket oksekød i. Lad det brune godt af.
  6. Tilsæt så alle grøntsagerne og lad dem svitse med i 3-4 minutter.
  7. Tilsæt alle krydderier, smuldret bouillonterning, vand og hakkede tomater på dåse. Rør det hele godt rundt. Skru lidt ned for blusset og lad det simre i 5-10 minutter.
  8. Smag til med salt/peber.
  9. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  10. Find et ildfast fad frem. Fordel halvdelen af dit kål/kødfyld i fadet.
  11. Top med halvdelen af den revet ost. Fordel så det sidste kål/kødfyld og til sidst det sidste ost.
  12. Kom fadet i ovnen og giv det 15-20 minutter eller til osten er gylden.
  13. Tag fadet ud og lad det stå og hvile 5 minutter, inden det serveres. Så kan det lige samle sig.
  14. Server med finthakket persille på toppen.
Bedøm denne ret

Opskrift på kålfad med oksekød og grøntsager

Her får du opskriften på vores udgave af et kålfad med oksekød og grøntsager. Vi har lavet det sådan lidt italiensk-inspireret med krydderier, tomatsauce og ost. Det smager så godt og er samtidig mættende og sundt. Hvis du har svært ved at få dine daglige grøntsager, så er sådan et fad her genialt! Det er nemlig fyldt med forskellige grøntsager og indeholder stadig masser af smag.

Vi har fået forespørgsler på flere retter ala den her. Retter hvor der ikke er ris, pasta eller kartofler i, men som udelukkende består af kød og grøntsager. Så det vil vi selvfølgelig gerne imødekomme og derfor er det blevet til dette lækre kålfad med hakket oksekød.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter og ideer på sund aftensmad her

Kålfad med oksekød og grøntsager

Hakket oksekød med spidskål og grøntsager i fad

Det er egentlig bare en stor pærevælling af hakket oksekød med spidskål og grøntsager i fad. Det mætter godt og så kan man også bruge præcis de grøntsager, som man lige har. Vi har brugt løg, hvidløg, peberfrugt, squash og spidskål. Du kan dog også sagtens bruge hvidkål. Vi elsker kål! Det er en af de mest undervurderede grøntsager, hvis du spørger os. Både hvidkål og spidskål. Spidskål bruger vi gerne i salater, men også gerne i retter som denne. Når kål bliver tilberedt, så bliver det mørt på den lækreste måde. Hvad enten det er spidskål eller hvidkål. Det smager bare godt og giver god fylde i en ret som den her.

Kålfad med oksekød og grøntsager

 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar