Lækre hverdagsopskrifter

Kanelbrød

Kanelbrød
Opskrift til stk. Opskrift til 1 stk.

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på et gammeldags og nemt kanelbrød, som bliver bagt i en rugbrødsform. Du får et super lækkert brød, som er god til eftermiddagskaffen eller er god som skærekage.  

Ingrediensliste

  • Dej

  • 20 g. gær
  • 1,5 dl. vand
  • 1 dl. creme fraiche
  • 75 g. sukker
  • 0,5 tsk. stødt kardemomme
  • 0,5 tsk. salt
  • 50 g. smør
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 500 g. hvedemel
  • Fyld

  • 50 g. sukker
  • 50 g. brun farin
  • 100 g. smør
  • 1,5 spsk. stødt kanel
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Tilsæt cremefraiche, sukker, kardemomme, salt og vaniljesukker.
  3. Tilsæt skiftevis blødt smør og hvedemel, til at dejen er smidig og ikke klistrer til kanterne.
  4. Rul dejen ud i et kvadrat på cirka 40×40 cm.
  5. Bland sukker, brun farin, kanel og blødt smør sammen og rør det godt rundt. Smør det på dejen med en dejskraber.
  6. Rul nu dejen til en rulle. Skær dem i 1 cm tykke skiver.
  7. Put bagepapir i en rugbrødsform, og læg skiverne ned i. Se evt. billede.
  8. Lad brødet hæve i en time et lunt sted.
  9. Derefter pensles det med sammenpisket æg, og bages i en forvarmet ovn ved 190 grader i 25-30 minutter.

Bedøm denne ret

Kanelbrød opskrift

Opskrift på et lækkert, gammeldags og nemt kanelbrød bagt i en rugbrødsform. Kanelbrødet er så godt, især i de koldere tider og man kommer ind fra kulden. Så er det altså fantastisk med en skive af at nybagt kanelbrød. Det er super nemt bagværk og kræver ikke de store færdigheder i et køkken.

Vi elsker at bage det, når vi skal holde brunch til fødselsdage, da det altid falder i god jord ved hele familien. Det er svampet og på ingen måde tørt, hvilket er essentielt for et godt kanelbrød.

Det er jo egentlig i familie med kanelstangen og de klassiske kanelsnegle, men der er bare noget charmerende over, at det er bagt i en rugbrødsform og derfor minder lidt om et rigtigt brød, som man skærer en skive af.

LÆS OGSÅ: Norske klejner med citronglasur

Kanelbrød

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. hejsa, jeg har prøvet jeres opskrift og endda givet den 35 min i ovnen, men den er stadig helt dejet indeni… hvad gør jeg for at undgå dette?

    1. Hej Melisa,
      Du kan give det 10 minutter mere 🙂 Hvis det stadigvæk ikke er færdigt, så kan du tjekke efter hvert 5. minut.
      Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag