Kinder kage Kinder kage Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på den bedste Kinder kage. En intens chokoladekage toppet med hvid chokolade-glasur og masser af Kinder chokolade. Ingrediensliste Kage 135 g. hvedemel 250 g. sukker 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. bagepulver 60 g. kærnemælk 1 stk. æg 30 g. bagekakao 115 g. vand 120 g. smør Glasur 50 g. smør 50 g. hvid chokolade 225 g. flormelis 3 spsk. vand 100 g. Kinder chokolade Fremgangsmåde Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål. I en anden skål blandes mælk og æg sammen. I en lille gryde vejes vand, kakaopulver og smør af i. Sæt det over varmen og lad det hele smelte smelte sammen til en ensartet masse. Lad det få et lille opkog. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme). Vend kakaoblandingen sammen med melblandingen. Rør til sidst æggeblandingen i. Smør en form på ca. 18 x 18 cm. eller en springform med 20 cm. i diameter. Du kan også beklæde den med bagepapir. Hæld dejen over i formen. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-40 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er den færdig. Hvis der er lidt ubagt dej på, så giv den lidt længere. Tag kagen ud og lad den køle af. I en lille gryde smeltes smør til glasuren. Hak hvid chokolade groft og tilsæt til smørret. Lad det smelte. Tilsæt de resterende ingredienser (undtagen Kinder) og lad det samle sig i gryden ved lav varme. Tilsæt vand til du har en ensartet og lidt flydende glasur. Rør det godt sammen, så det hele samler sig. Fordel glasuren på kagen og smør ud med en ske eller kniv. Fordel Kinder chokolade ovenpå (vent evt. lidt hvis glasuren er meget varm, da chokoladen vil smelte). Lad glasuren sætte sig og lad hele kagen køle helt af. Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kinder kage En mega lækker og nem kinder kage, som består af en chokoladekage, der er toppet med en tyk hvid glasur og Kinder chokolade. En virkelig simpel bradepandekage, som uden tvivl vil falde i god jord hos børn. Chokoladekagen har en intens og god smag af chokolade. Selve glasuren er lavet på flormelis, hvid chokolade og smør. Den smager faktisk af det hvide fra Kinder chokolade! Og så var vi selvfølgelig nødt til at toppe med lidt Kinder chokolade på toppen. Kagen kan serveres til børnefødselsdage, almindelige fødselsdage eller hvis der bare skal kræses lidt ekstra i weekenden. Det der gør den her kage lidt ekstra speciel er altså den hvide glasur på toppen. Som sagt, så smager den af det hvide fra sådan en Kinderbar. De spiller bare helt perfekt sammen med den saftige kage. LÆS OGSÅ: Den bedste chokoladekage Chokoladekage med kinder chokolade Så hvis du lige er på udkig efter sådan en rigtig chokoladebombe af en kage, så er det uden tvivl denne du skal lave. Den er super nem og kræver ikke lang tid at bikse sammen. Så skal kagen blot passe sig selv i ovnen. Når den er kommet ud, så toppes den med glasur og Kinder. Du kan komme Kinder på med det samme (så smelter det en smule sammen med glasuren) eller du kan vente til glasuren har sat sig. Kan jeg lave kagen i en stor bradepande? Jep, det kan du sagtens. Vi vil i så fald gange opskriften med 3,5-4. Den form vi har brugt er 18×18 cm. Den størrelse bruger vi igen og igen, da den er så god, hvis du skal servere kage til 6-8 personer. Du kan se den lige her. i samarbejde med PriceRunner Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Catrine, Ja sagtens. Bagetiden vil være 15-20 minutter. Men test undervejs med en gaffel eller kødnål 🙂 Kh Svar
Hej, tænker at lave den til min datters fødselsdag, for hun ELSKER kinderæg!! Men vil den være bedst at lave på dagen eller aftenen inden? Og hvis jeg skulle pifte den op med mere “pynt”, hvad vil i så forslå? Kh Maja Svar
Er glasuren bedst lavet sammen med kagen dagen før? Eller er glasuren bedst lavet på selve dagen, kagen skal spises? 🙂 Svar
Hej. Hvor mange gange tror du/i, jeg skal gange kagen op, hvis jeg vil lave den i en bradepande?☺️ Svar
Hej, Man kan bage kager med mandelmel, men konsistensen ændrer sig en del. Ellers skal du forsøge med glutenfrit mel, men det har vi desværre ikke så store erfaringer med 🙂 Kh Svar
Forstår ikke helt hvordan glasuren på billedet Ka være hvidt , jeg har lige lavet den og mit blev lysebrunt .. tænker pga. kinderchokoladen .. men undre mig bare over at det kan blive hvidt som på billedet.. Svar
Hej Kristina, Åh det er vores fejl! Kinder chokoladen skal ikke smeltes med. Den skal bare pynte ovenpå efter den hvide glasur er kommet på 🙂 Kh Svar