Kinder kage
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
30 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på den bedste Kinder kage. En intens chokoladekage toppet med hvid chokolade-glasur og masser af Kinder chokolade.
Ingrediensliste
Kage
- 135 g. hvedemel
- 250 g. sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. bagepulver
- 60 g. kærnemælk
- 1 stk. æg
- 30 g. bagekakao
- 115 g. vand
- 120 g. smør
Glasur
- 50 g. smør
- 50 g. hvid chokolade
- 225 g. flormelis
- 3 spsk. vand
- 100 g. Kinder chokolade
Fremgangsmåde
- Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål.
- I en anden skål blandes mælk og æg sammen.
- I en lille gryde vejes vand, kakaopulver og smør af i. Sæt det over varmen og lad det hele smelte smelte sammen til en ensartet masse. Lad det få et lille opkog.
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
- Vend kakaoblandingen sammen med melblandingen.
- Rør til sidst æggeblandingen i.
- Smør en form på ca. 18 x 18 cm. eller en springform med 20 cm. i diameter. Du kan også beklæde den med bagepapir.
- Hæld dejen over i formen.
- Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-40 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er den færdig. Hvis der er lidt ubagt dej på, så giv den lidt længere.
- Tag kagen ud og lad den køle af.
- I en lille gryde smeltes smør til glasuren.
- Hak hvid chokolade groft og tilsæt til smørret. Lad det smelte.
- Tilsæt de resterende ingredienser (undtagen Kinder) og lad det samle sig i gryden ved lav varme. Tilsæt vand til du har en ensartet og lidt flydende glasur. Rør det godt sammen, så det hele samler sig.
- Fordel glasuren på kagen og smør ud med en ske eller kniv.
- Fordel Kinder chokolade ovenpå (vent evt. lidt hvis glasuren er meget varm, da chokoladen vil smelte).
- Lad glasuren sætte sig og lad hele kagen køle helt af.
- Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over.
Opskrift på kinder kage
En mega lækker og nem kinder kage, som består af en chokoladekage, der er toppet med en tyk hvid glasur og Kinder chokolade. En virkelig simpel bradepandekage, som uden tvivl vil falde i god jord hos børn. Chokoladekagen har en intens og god smag af chokolade. Selve glasuren er lavet på flormelis, hvid chokolade og smør. Den smager faktisk af det hvide fra Kinder chokolade! Og så var vi selvfølgelig nødt til at toppe med lidt Kinder chokolade på toppen.
Kagen kan serveres til børnefødselsdage, almindelige fødselsdage eller hvis der bare skal kræses lidt ekstra i weekenden. Det der gør den her kage lidt ekstra speciel er altså den hvide glasur på toppen. Som sagt, så smager den af det hvide fra sådan en Kinderbar. De spiller bare helt perfekt sammen med den saftige kage.
LÆS OGSÅ: Den bedste chokoladekage
Chokoladekage med kinder chokolade
Så hvis du lige er på udkig efter sådan en rigtig chokoladebombe af en kage, så er det uden tvivl denne du skal lave. Den er super nem og kræver ikke lang tid at bikse sammen. Så skal kagen blot passe sig selv i ovnen. Når den er kommet ud, så toppes den med glasur og Kinder. Du kan komme Kinder på med det samme (så smelter det en smule sammen med glasuren) eller du kan vente til glasuren har sat sig.
Kan jeg lave kagen i en stor bradepande?
Jep, det kan du sagtens. Vi vil i så fald gange opskriften med 3,5-4. Den form vi har brugt er 18×18 cm. Den størrelse bruger vi igen og igen, da den er så god, hvis du skal servere kage til 6-8 personer. Du kan se den lige her.
i samarbejde med PriceRunner
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer
Kan kagen laves dagen før den skal serveres?
Hejsa,
Ja 🙂
Kh
Kan kagen fryses ned?
Hej,
Ja 🙂
Kh
Kan man bruge mørk chokolade i stedet for hvid?
Hej,
Så ville vi lave en chokoladeganache i stedet 🙂
Kh
Forstår ikke helt hvordan glasuren på billedet Ka være
hvidt , jeg har lige lavet den og mit blev lysebrunt .. tænker pga. kinderchokoladen .. men undre mig bare over at det kan blive hvidt som på billedet..
Hej Kristina,
Åh det er vores fejl! Kinder chokoladen skal ikke smeltes med. Den skal bare pynte ovenpå efter den hvide glasur er kommet på 🙂
Kh
Sker der noget ved at bruge 100 g sukker istedet for 250g?
Hej,
Du får bare en knap så sød kage 🙂
Kh
Hej.
Jeg har en datter med gluten allergi. Findes der en god erstatning for hvedemel tænker i?
Hej,
Man kan bage kager med mandelmel, men konsistensen ændrer sig en del. Ellers skal du forsøge med glutenfrit mel, men det har vi desværre ikke så store erfaringer med 🙂
Kh
Hej. Hvor mange gange tror du/i, jeg skal gange kagen op, hvis jeg vil lave den i en bradepande?☺️
Hej,
Ville gange med 2,5 – 3 alt efter hvor meget højde den skal have 🙂
Kh
Hej,
Skal det være kinderæg? Nu er jeg jeg kommet til at købe kinder maxi stængerne? 😅
Hej,
Det kan du også sagtens bruge <3
Kh
Er glasuren bedst lavet sammen med kagen dagen før? Eller er glasuren bedst lavet på selve dagen, kagen skal spises? 🙂
Hej,
Den kan du sagtens lave på samme dag 🙂
Kh
Hej, hvad Størrelsen hvis den skal laves i springform? 🙌🏼
Hej Michelle,
Ca. en Ø20-22 🙂
Kh
Hej, tænker at lave den til min datters fødselsdag, for hun ELSKER kinderæg!! Men vil den være bedst at lave på dagen eller aftenen inden? Og hvis jeg skulle pifte den op med mere “pynt”, hvad vil i så forslå? Kh Maja
Hej Maja,
På dagen 🙂
Og det ville helt sikkert være lækkert med nogle friske bær også!
Kh
Hvor mænge kinderæg skal der handles ind sådan cirka? Den lyder alt for god 😋
Hej,
Ca. 4-5 🙂
Kh
Kan kærnemælken skiftes ud med Yghurt natural?
Hej,
Sagtens. Bland evt. lidt vand i, så den ikke er så tyk 🙂
Kh
Kan man lave dem som muffins, og ved I i så fald hvad bagetiden ville være?
Hej Catrine,
Ja sagtens. Bagetiden vil være 15-20 minutter. Men test undervejs med en gaffel eller kødnål 🙂
Kh