Kit kat islagkage Kit kat islagkage Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 5 timer Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på islagkage med nøddebund, chokolade og Kit Kat chokolade. En god og nem dessert, som kan laves i god tid. Ingrediensliste Nøddebund 3 stk. æggehvide 150 g. flormelis 150 g. mandler Is 4 stk. æggeblomme 100 g. flormelis 4 dl. piskefløde 2 tsk. vaniljesukker Toppings 50 g. lys chokolade 120 g. Kit kat Fremgangsmåde Nøddebund Tænd ovnen på 165 grader varmluft. Beklæd en springform (Ø22) med bagepapir i bunden. Smør siderne med smør. Pisk æggehvider stive med en elpisker. Tilsæt flormelis og pisk det godt indtil du har en fast og glat marengs. Hak nødder fint. Dette gøres nemt i en foodprocessor, minihakker eller blender. Vend nødderne godt rundt i din marengs (et tip er at bruge en dejskraber). Fordel dejen i formen. Fordel den godt ud. Bank den let mod bordpladen, så sikrer du dig, at den er fordelt godt ud. Bag bunden i din forvarmet ovn i ca. 30-40 minutter. Tag herefter bunden ud og lad den afkøle helt. Når den er kølet af, så kan du presse den en smule ned, hvis den er hævet meget op. Is Pisk æggeblommer, vaniljesukker og flormelis sammen i en skål med en elpisker til det er lyst og luftigt. Det tager ca. 3-5 minutter. Pisk piskefløde til en blød flødeskum. Vend flødeskum sammen med æggeblandingen. Dette gøres nemt med en dejskraber. Fordel isen ovenpå din nøddebund. Bank let formen ned mod bordet, så isen er jævnt fordelt. Sæt islagkagen i fryseren i minimum 4 timer (gerne natten over). Smelt chokolade over et vandbad eller i mikroovnen. Du vælger selv om du vil bruge lys eller mørk chokolade. Hak Kit Kat chokolade groft. Tag islagkagen ud af fryseren. Brug en ske eller gaffel til at fordele chokolade ovenpå. Fordel hurtigt kitkat ovenpå, inden chokoladen størkner. Server islagkagen med det samme eller sæt på frys indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Kit kat islagkage Opskrift på en nem og lækker islagkage med kit kat chokolade og nøddebund. Den er så nem og simpel at lave. Det er islagkager generelt og det er nok også derfor, at det er en af vores yndlings desserter. Vi har valgt at lave den her simpel med en nøddebund, som er toppet med vaniljeis, smeltet chokolade og kit kat på toppen. Man kan også sagtens vælge at hakke chokolade og komme det i selve isen. Så bliver det kun endnu lettere! LÆS OGSÅ: Islagkage med påskeæg Hjemmelavet is med Kit Kat Den her is med Kit kat er super lækker og virkelig nem at lave. Den består af en simpel nøddebund, som vi har toppet med is, chokolade og selvfølgelig Kit Kat. Hjemmelavede islagkager er én af vores yndlings sommerdesserter. Det kan forberedes på forhånd og så kan man simpelthen lave så mange forskellige varianter, hvilket vi elsker. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.