Kofta med kylling

Kofta med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Kofta med kylling og masser af krydderier og friske krydderurter. Smagfulde krydrede spyd lavet af hakket kylling.

Ingrediensliste

  • 500 g. hakket kylling
  • salt
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 0,5 bundt frisk dild
  • peber
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Pil løg og riv fint på rivejern.
  2. Hak dild og persille fint.
  3. Rør farsen sej med salt.
  4. I en stor skål røres alle ingredienserne godt sammen.
  5. Stil farsen på køl i en halv times tid.
  6. Opvarm ovn til 200 grader varmluft.
  7. Kom bagepapir i en bradepande og kom farsen heri. Brug en dejskraber til at trykke farsen ud i en stor firkant i cirka 2 cm. højde. Brug nu dejskraberen til at dele farsen i lange strimler på 2-3 cm. tykkelse. Man kan evt. sætte et spyd i.
  8. Pensl med olie.
  9. Bag dem i 20 cirka 20 minutter.

Opskrift på kofta med kylling

Her får du en nem og lækker opskrift på kofta med kylling, krydderier og friske krydderurter. Kofta eller köfte er en klassisk ret i det tyrkiske køkken, som ofte serveres på spyd. Spydene kan steges, grilles eller som her, bages. De laves ofte med lam eller oksekød, men man kan altså også sagtens lave dem på kylling, som vi har gjort her. Kyllingen røres med masser af krydderier og friske krydderurter, som giver dem masser af smag. Server dem til fladbrød, pitabrød eller til en lækker salat.

På mange måder minder det jo om frikadeller, da de også røres som en fars. Forskellen er blot, at der i kofta med kylling kommer masser af krydderier og smagsgivere som spidskommen, paprika, hvidløg og løg i. Nu har vi bagt dem her i ovn, men lige om lidt finder vi grillen frem igen og så er vi sikre på, at vi skal grille kofta til sommermaden.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med hakket kylling her

Kofta med kylling

Köfte med kylling

De her köfte med kylling er lavet på hakket kyllingefars. Man kan også bruge kyllingebryst, som man blender i en foodprocessor. Og er man ikke til kylling, så kan de også laves med lam eller oksekød. De her köfte er forholdsvis milde i smagen, men vil man gerne have lidt mere power i dem, så kan man komme lidt cayennepeber eller chili i også.

Prøv at servere dem til en omgang marokkansk couscous. Så får du altså et powerhouse af en aftensmad, hvor der er fuld knald på smag. Server med en yoghurtdressing til, så er det lige prikken over i’et og alletiders hverdagsaftensmad.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar