Kold ovnbagt laks med rejer Kold ovnbagt laks med rejer Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på kold ovnbagt laks med rejer, dressing og citron. En lækker forret med fisk, som er nem at lave og som er god til mange gæster. Ingrediensliste 600 g. lakseside salt 200 g. rejer 1 stk. hjertesalat 4 tsk. stenbiderrogn 1 stk. citron 0,5 bakke karse 20 g. cherrytomater Skaldyrsdressing 50 g. mayonnaise 1 tsk. flormelis 1 tsk. citronsaft 1 tsk. ketchup 0,5 tsk. salt 0,5 tsk. paprika 3 spsk. rejevand 250 g. creme fraiche Fremgangsmåde Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Krydr laksesiden med salt. Placer den på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad. Bag den i den forvarmede ovn i ca. 18-20 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den køle helt af. Skyl hjertesalat. Pluk det i mindre stykker. Placer på et fad. Placer laksesiden oven på (du kan selv vælge om du vil fjerne skindet eller ej). Dræn rejer (gem noget af vandet til dressingen). Pres dem godt og placer dem på midten af laksen. Rør dressingen sammen af alle ingredienserne. Smag til med salt og evt. mere citronsaft. Fordel et par spsk. dressing oven på rejerne. Pynt med stenbiderrogn og karse. Halver cherrytomater og skær citron i både og placer rundt langs kanten. Sæt laksen på køl indtil servering. Server evt. med lunt flutes og resten af dressingen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kold ovnbagt laks med rejer Her får du opskriften på kold ovnbagt laks med rejer, skaldyrsdressing, citron og salat. Det her er virkelig en super lækker og nem forret, som plejer at falde i god jord hos de fleste. Server den med vores lækre skaldyrsdressing og lunt flutes eller brød til. Det er én af vores absolut yndlings fiskeforretter, som også kan laves i god tid. Server denne lækre ret med fisk som forret til fest, i anledning af gæster, til påske eller til nytår. Du kan gøre det hele klar på forhånd og have retten til at stå på køl. Så skal du blot lune noget brød inden servering og voila, så har du den skønneste forret, som smager helt forrygende. LÆS OGSÅ: Spinatroulade med laks Forret med laks og rejer Hvis du skal lave en lækker forret, så går man sjældent galt i byen med laks og rejer. Udover den bagte laks, så har vi toppet med friske rejer, skaldyrsdressing, stenbiderrogn samt frisk karse. Det giver sådan et fint udseende til hele laksen, som også ligger på en bund af salat pyntet med cherrytomater og citronbåde. Vi kan anbefale at servere noget lækkert brød til som eksempelvis surdejsbrød eller et sprødt ciabattabrød. Kan jeg servere den på en buffet? Den her ret vil også være helt fantastisk på en buffet, både til aftensmad eller frokost. Den vil også være flot på et tapasbord. Især hvis man har nogle forskellige dressinger og dips til samt noget forskelligt brød. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
Hejsa Tak for jeres lækre opskrifter??? Jeg har desværre oplevet at jeres link til Pinterest ikke virker. Måske det kun er mig? Dbh Karina Svar
Hej Karina, Ej hvor mærkeligt! Vi kan også se, at vores trafik derfra er faldet helt vildt. Det vil vi da lige undersøge! Kh Svar