Tilmeld nyhedsbrev

Laks i cremet sauce med tomater og spinat

Laks i cremet sauce med tomater og spinat

Laks i cremet sauce med tomater og spinat

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på sprød laks i en cremet flødesauce med tomater og frisk spinat. Lækker aftensmad med fisk, som kan laves på under 30 minutter og som indeholder få ingredienser. Hvis du ikke er glad for tomater og spinat, så kan det sagtens udelades. Ellers kan tomater f.eks. erstattes med asparges. Retten kan servers med både bagte kartofler og frisk pasta. 

Ingrediensliste

  • 2 stk. laksefiletter
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 0,75 dl. hvidvin
  • 150 g. cherrytomater
  • 60 g. spinat
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

1. Skræl løg og hvidløg. Hak begge dele meget fint.
2. Halver cherrytomater. Skyl spinat og hak groft.
3. Drys dine laksefileter godt med salt og peber.
4. En pande varmes op med olie eller smør.
5. Herefter steges laksefileterne med skindsiden nedad først. Steg i ca. 3 min. og vend herefter fileten. Steg yderligere ca. 3 min. Tag fileterne af panden og læg dem på en tallerken eller på et stykke staniol.
6. Til den varme pande tilsættes løg og hvidløg. Rør det hele godt rundt.
7. Tilsæt herefter cherrytomater og steg indtil de bliver en anelse bløde.
8. Tilsæt hvidvin og lad det koge i 1 min.
9. Tilsæt herefter madlavningsfløde og spinat. Rør det hele godt rundt.
10. Smag til med salt og peber.
11. Læg til sidst dine laksefileter ned i saucen og lad dem ligge og simre i 5-6 min.
12. Server med bagte kartofler eller pasta.

Bedøm denne ret

Laks i cremet sauce med tomater og spinat

En lækker og nem hverdagsret med laks i cremet sauce med cherrytomater og spinat. Måske du er vant til at lave laks i ovn eller laks i fad, men denne variant er du nødt til at prøve.

Du får så smagfuld en laks med den lækreste sovs. Vi plejer at servere med små kartofler eller pasta, da laks og pasta går super godt sammen. Det er nem aftensmad, når det er bedst. Og du kan servere det på enten en almindelig hverdag eller som fredagsmad eller som lækker weekendmad. Hvis du ikke har lyst til laks på denne måde, så kan du også lave det til en lækker laksetærte, sådan en har vi også en opskrift på, som du finder lige her.

LÆS OGSÅ: Fiskelagkage

Laks i cremet sauce med tomater og spinat

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Det lyder super lækkert! Hvis man ikke lige har hvidvin, hvad anbefaler I så at bruge i stedet for?
    Glæder mig til at smage det! 😋

    1. Hej Emma

      Så vil vi bare udelade det, men det smager så lækkert med det i! Det behøves slet ikke være en dyr hvidvin. Vi køber bare en billig papvin 🙂

      Knus

  2. Rigtig lækker ret. Jeg valgte dog at lægge laks i et ovnfast fad efter det havde været på panden, og hældte spinatblandingen over og gav det 10 min i ovnen. Fisken nærmest faldt fra hinanden, det var fantastisk lækkert. Jeg brugte en rest frossen spinat, og det tror jeg var ligeså fint som med frisk spinat.

    1. Hej Helle

      Det lyder bare så lækkert! Og ja, frossen spinat kan bruges lige så vel som frisk spinat. Skønt at høre, at det blev en succes 🙂

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven