Kringle med creme og chokolade Kringle med creme og chokolade Opskrift til 612182430 personer Opskrift til 12 personer Forberedelsestid 1 time og 30 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 1 time og 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker kringle med creme og mørk chokolade. Lav en gammeldags kringle med creme. Den er perfekt til eftermiddagskaffen eller aftenskaffen. Ingrediensliste Dej 50 g. gær 100 g. smør 2,5 dl. mælk 0,5 tsk. salt 2 spsk. sukker 1 stk. æg 600 g. hvedemel Fyld 100 g. smør 120 g. sukker 50 g. mørk chokolade Creme 4 stk. æggeblomme 6 tsk. majsstivelse 6 spsk. sukker 6 tsk. vaniljesukker 4 dl. mælk Pensling 1 stk. æg 40 g. perlesukker 40 g. hasselnøddeflager Fremgangsmåde Smelt smør. Tilsæt mælk. Lad det køle af, så det ikke er brandvarmt. Hæld væsken over i din røreskål. Rør gær ud. Tilsæt sukker, æg og hvedemel lidt efter lidt. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Vi bruger ca. 550 g. hvedemel, men vi rører også dejen på maskine. Sæt dejen til hævning i en stor skål, hvor der er plads til at den kan hæve til dobbelt størrelse. Dæk skålen til med et viskestykke og lad den hæve 45 min. Imens dejen hæver, så laves remonce. Blødt smør blandes godt sammen med sukker. Sæt til side indtil brug. Når dejen er hævet, så tages den ud af skålen og ud på et bord drysset med mel. Del dejen i to. Rul hver dej ud til en rektangel. Smør remonce på midten og drys med chokolade. Fold siderne ind over hinanden. Placer hver kringle på en bageplade med et stykke bagepapir. Læg et viskestykke over bagepladerne og lad dem efterhæve i 30 minutter. Lav nu cremen. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pisk ægget sammen og pensl med æggemassen over det hele. Kom nu cremen i en sprøjtepose og sprøjt creme i midten af kringlen. Drys med hasselnøddeflager og perlesukker på toppen. Bag en plade i midten af ovnen (kun én plade af gangen) i ca. 10-12 minutter. Hold øje med dem undervejs. Det er ikke sikkert, at din ovn varmer ligesom vores. Når de er gyldne og flotte, så tages de ud af ovnen. Lad dem afkøle på en bagerist. Frysning: Du kan sagtens fryse dem ned. Lad dem afkøle helt og pak dem herefter i fryseposer. Ved optøning: Tag dem ud af fryseren 1 time før brug. Varm ovnen op på 190 grader varmluft. Lun dem 2-3 minutter. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kringle med creme og chokolade Her får du en super nem opskrift på den lækreste, hjemmebagte kringle med creme og chokolade. Den her kringle er virkelig super god og egner sig helt perfekt til eftermiddagskaffen eller aftenskaffen til en kop kaffe eller varm kakao. Vi elsker den her form for bagværk, da det er så simpelt og samtidig så lækkert. Denne kringle er fyldt med remonce, hjemmelavet creme og mørk chokolade. Har du prøvet en kringle med chokolade? Vi synes, at mørk chokolade giver sådan en god balance til det søde fra remonce og creme. Du kan dog også sagtens bruge lys chokolade, hvis du er mere til det, men så ville vi personligt nok udelade chokoladen, da det godt kan blive meget sødt. LÆS OGSÅ: Kanelsnurrer Skal jeg lave en hjemmelavet creme? Vi bruger en hjemmelavet creme til vores kringle, men du kan også sagtens bruge en pulverudgave. Sørg dog blot for, at du bruger en bagefast creme, da man godt kan risikere at nogle varianter løber. Der plejer at stå på pakken om den kan tåle at blive bagt. Kage til eftermiddagskaffen Hvis du mangler en god idé til en kage til eftermiddagskaffen, så vil vi altid anbefale enten en kringle, kanelsnegle eller en form for snurrer. Det vi elsker ved kringle er, at det er super hurtigt og nemt at lave. Man skal ikke til at sno en masse, som hvis man eksempelvis laver kanelsnurrer. Kringle skal derimod blot rulles ud og fyldes med fyld. Du kan også sagtens fryse kringlen ned. Både i bagt og ubagt tilstand. Så kan du altid byde uventede gæster på et stykke hjemmebagt kringle. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej Sarah Hvis jeg ligger den i fryseren ubagt, hvor lang tid er den så om at tø op og skal jeg lade den hæve færdig inden den bliver lagt ind. Hilsen Glennie Svar